Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
566 Magnus Eriksson.
med Porsernes Besiddelse i Danmark, navnlig det holbekste Hertugdomme?
Ved den sidste Overcenskomst i 1346, da Porserne afstod fra alle For
dringer paa Estland, havde Valdemar givet dem fuldkommen Wqvivalent
i Holbek, og dette maa have vcrret noget mere end en blot og bar Forlening :
det maa have virret en virkelig Ejendomsret, der ved deres Dod gik over paa
deres Arvinger, ncrrmest Moderen, Hertuginde Ingeborg. Men paa den
anden Side er der igjen Tegn til, at de unge Porser under hine For
handlinger, da de vare nede i Kjobenhavn og frasagde sig Fordringerne
paa Estland, have ladet sig overtale af Valdemar ved allehaande Lofter
til at stutte sig ncrrmere til ham, maastee endog til undcrhaanden at erkjende
ham som sin Lehnsherre ogsaa for Sondrehalland, eller til at give
ham Lofte om at ville gjore det, naar et dertil belejligt Ojeblik frem
bed sig, saavelsom at Kong Magnus er kommen undervejr dermed, thi hvad
skulde vel ellers have foranlediget den allerede forhen omtalte Slojfning
af Falkenbergs Slot, der fandt Sted just i det samme Aar, som Porserne
og Valdemar havde vcrret sammen? Hvis altsaa Kong Valdemar efter Por
sernes Dod virkelig har gjort Demonstrationer til at ville indfordre Sonder
halland og i dette Ojemed maastee har gjort Vanskelighed med Hensyn
til Porsernes Efterladenstab i Sjcrland, da var dette allerede Anledning
nok til Forhandlinger af det Slags, der antydes i Fredstractaten af
4343. Og at der var vigtige Sager paa Ferde mellem begge Konger, stes
noksom af de tvende Sammenkomster, de havde i det paafolgende Aar,
hvorom der nedenfor vil blive talt. Derhos er det vel heller ikke uden
med Hensyn til de staanst-hallandste Anliggender, at K. Magnus nu til
bragte lamger Tid paa de Kanter og efter et kort Ophold i det ostlige Sve
rige atter kom tilbage, i det han nemlig fra hiin Samling i Helsing
borg begav sig til Ljodhuus, hvor han var den 10de October, og det
folgende Aar, efterat have vceret oppe i Mcelar-Egnene i Februar og i
nesbyrd om, at han i sit eget og sin Moders Navn inddrog deres privateVe
siddelser som Arvegods. Der haves saaledes et Brev, udstedt paa Vardberg
den 25de Marts 1352 af Kong Magnus og hans Moder Hertuginde Inge
borg „til Sverige, Halland og Samso", hvorved de skjenke alt det Gods, der
er dem tilfaldet i Hamars ved Hertugerne Haakons og Knuts Dsd, m. m, til
St. Martins Nonnekloster i Skeninge. Allerede i Februar 1350, formodent
lig umiddelbart efter Hertugernes Dsd, havde Kong Magnus indfordret Ha
maro-Oodset, thi der sindes, som vi allerede have seet, i det svenske Rigsar
chiv et Brev udstedt i Stockholm af Jon Hafthurssen den 21de Febr. 1350.
hvorved han uden Ojenlosningsret, men mod Erstatning afstaar til Kong
Magnus Halvdelen af det Gods i Hamaro, som han havde faaet med sin
Hustru Birgitte Knutsdattcr, og som Kongen nu havde tilbagekaldt. (Jfr.
ovf. S. 394), Dette kan ikke forstaacs anderledes, end at Birgitte har vcrret
Medarving til Hamare-Godset, som Konge nu s«gt? at saml? under eet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
