Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
570 Magnus Crikeftn.
holdt, opgives ikke, men da Kong Magnus den storste Deel af Vaaren
og Sommeren holdt sig paa de Kanter, kan det have vcrret naarsomhelst
i den Tid. Formodentlig var det i April eller Mai. Efter hvad der
nys var foregaaet skulde man snarest formode, at der ogsaa her blev
handlet om Fred mellem Valdemar og Greverne, og at man saalrdes
forst har gjort et Forsog paa at henskyde Voldgiftskendelsen under Kong
Magnus og Hertug Albrecht. Men hvad der end i dette Stykke har
vcrret forsogt, kan dog intet videre vceret kommet ud deraf, thi ellers
Vilde et Opgjor, som fandt Sted i det folgende Aar, have vcrret over
flødigt. Desuden var Kong Magnus nu snarere paa en vis Maade en
Part i Sagen, da han unegteligt under den sidste Feide havde begunsti
get Kong Valdemar. Det er ikke usandsynligt, at baade Lubeckerne og
Grev Henrik af Holsteen, der desuden endnu havde store Pengesummer
tilgode hos ham, nu have truet ham med en Krig, der fremdeles maatte
vcrre ham meget übelejlig. Derfor maa man vel antage, at Hovedojemedet
med denne Sammenkomst var at gjenoprette den gode Forstaaelse mellem
Kong Magnus selv og de andre krigforrnde Partier. Dette bestyrkes
ogsaa deels deraf, at Albrecht af Mecklenburg virkelig fik Fuldmagt til,
i Forening med fire svenske Naadshrrrer, at slutte en Stilstand med
Lubeckerne paa hans Vegne, hvilken og virkelig kom istand og af Mag
nus siden bckrcrftedes den 9de August deels af den Omstcrndigbed,
at han senere hen, forst i August, havde paa Baagahuus en scrrskilt
Sammenkomst med Grev Henrik og her indgik et Forlig med ham, hvis
Hovedbetingelser formodentlig ved det sterre Mode i Helsingborg alle
rede har vcrret antydet. Det er meget muligt, at der her ogsaa har
vcrret forhandlet noget om Skanne, men isaafald er det vist steet med al
Varsomhed fra Valdemars Side, da det for Ojeblittet ikke kunde vcrre
tilraadeligt for ham at gjore sig Magnus til Uven. Derimod kan man,
efter hvad der var aftalt i 1350 mellem Valdemar og Hertug Albrecht,
ikke tvivle om, at disse to havde benyttet Tiden til underhaanden at
fremme sin egentlige Planer saa meget som muligt, og man kan ikke fee
hvorfor Huitfeld kalder det en Herredag, men da Kong Valdemar itte lunde
holde nogen saadan i anden Mands Land, og Ordet „pni’linmenlum", ogsaa
kan oversattes „Mode, Sammenkomst, Forhandling", maa man her heller gjen
give det ved „Fyrstecongres". At Magnus var tilstede, siges ikle udtrykke
ligt, men det falder af sig selv, thi ellers havde man ikke behevet at holde
Medet i Helsingborg; at Valdemar var der, ligger i Kronikens Ord, naar
den siger, at han vendte tilbage til Sjcrland efter Modets Slutning. At
Grev Henrik var tilstede, syneS af (Monisten at forudsetteS og kan tillige
sluttes deraf, at han sirar efter indfandt sig hos Kongen paa VaagahuuS.
Chronisten tlllcegger, at Valdemar bekostede Fyrsternes Neise gjeunem Sjceland.
’) Lappenbergs Sartorius S, 425.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
