Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
572 Magnus Eriksson.
hans Raadsherrer Gotstav Tunesson, Karl Neskonungsssn, og Benedict
Algstsson Gt Bevis paa det Venstab, der herefter skulde herske
mellem Kongen og Greven, var det vel, at denne imidlertid havde ud.
virket hos Paven en Tilladelse for Grev Henrik og hans Brodre til
at lade holde Gudstjeneste for sig paa Steder, der vare underkastede kir
keligt Interdict^).
Har Kong Valdemar kjendt noget til Bestemmelserne i dette Forlig,
hvad man vel neppe kan tvivle om, da maa han, trods den tilsyneladende Be
gunstigelse, der blev Grev Henrik til Deel, dog have glcrdet sig derover, thi
det var let at forudsee, at de Pengeforpligtelser, Kong Magnus herved paa
tog sig, og som det nu neppe var rimeligt for ham at efterkomme, meget snart
maatte bringe ham i den piinligste Forlegenhed, i et spendt Forhold til
Greverne og i Afhængighed af Danekongen, hvis denne i hans Nod
rakte ham Haanden. Herved var mere udrettet en med end formelig
Krig, som det for Tiden maatte vcrre Valdemar übelejligt at begynde.
Der fortcelles nu om ham, at han selv ikke lcrnge efter Modet i Helsing
borg begav sig til Ljodhuus og at begge Konger der „med Udeluk
kelse af alle Medbejlere forbandt sig godt med hinanden". Det maa vel
have vceret omtrent paa den samme Tid, da Grev Henrik var hos Kon
gen paa Baagahuus, men om det var for eller efter, vides ikke, ligesaa
lidet som der andetstedsfra erfares noget udtrykkeligt om, hvad Kongerne
>) Det er Skade, at Originalen til dette Brev ingensteds er meddelt, da der er
flere dunkle Punkter deri foruden Sporgsmaalet om Dateringen. Saaledes er
det slemt, at man ej engang erfarer Navnet paa den Dame, Henrik ssulde egte.
Glftermaalet kom heller ikke istand, hvad nu Grunden kan have vceret. Henrik
blev tilsidst gift med Kongens egen Niece Ingeborg, Datter af Hertug Al
brecht, Enke ester Ludvig Romulus af Brandenburg. Eorner nov. 1090)
vil vide, at Kong Magnus, til hvem det, som vi have seet, var overdraget
i 4349 at afsige Voldgiftsfjendelse mellem de stridende Parter i den branden
burgsse Feide (s. o. S. 496) virkelig, uagtet Voldgiften ved Forliget i Bautzen
var bleven overflsdig, bestemte blandt andet, at Markgrev Ludvig RomeluS
ssulde egte hiin Ingeborg, men han henferer Kjendelsen til 1353.
’) Kex. 3unnl. ciem.Vl. snn. 11. loi. 73. Refol. er dateret I?de Juli. altsaa
netop saa lang Tid efter den, da’ Kongen og Greven rimeligviis fsrste Gang
vare samlede, som det behovedes for at komme fra Sverige til Curien.
2) Dette Navn der i Aftrykkene afEhronicon skrives „l.vcno«mm" fordi
en eller anden Afskriver har forverlet ti, eller cn, (der er i den Tids Haandssrifter
ofte umuligt at skjelne mellem dem), medens der naturligviis i Originalen
har staaet „I.vtiiosigm", har givet tidligere Granskere Anledning til mange
unyttige Gjctninger, idet de ncrsten ligesom med Flid have holdt sig fra det,
der burde ligge ncrrmcst, Ljodhuus eller Lgdese. MesseniuS gjengiver det uden
Videre med „Lykkeby", Lagerbrlng med „Lykkeby" eller „LykkaaS", Thormod Tor
vesftn med Meurs med hvilket Gram retter til „Lycko
we". log for sig er ogsaa Ljodhuus det rimeligste Sted, da vi allerede have
seet, at Kongen opholdt fig der i Egnen just paa de Tider.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>