Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
576 Magnus Eriksson.
Side Tydskerne haardnakket vedblev at overtråde dem, formodentlig med
storre eller mindre Held, eftersom Befalingsmandene vare strenge til.
52. Kongens fortsatte Bestræbelser for at ordne Kronindtcegterne. Dronnin
gens Morgengave omrcguleres. Fortsatte Forhandlinger med Danekongen.
Der hores i denne Tid saagodtsom intet om Tildragelser i Norge,
og det er, vel snarere et godt end et siet Tegn paa, hvorledes Stemnin
gen og Tilstanden der maa have vceret. Naar Drottseten udviklede saa
megen Kraft og Bestemthed imod de megtige tydste Kjobmcend, er det
ogsaa at formode, at han ikke var mindre energisk i sin Styrelse overho
ved, og at han har forstaaet at hcevde Lov og Ret og overholde Fred
og god Orden indenlands paa en eftertrykkelig Maade, uden at ense, hvad der
nok ogsaa var Tilfeldet, at han derved beredede sig mange Fjender blandt de
ovrige Stormcend. Vi have ovenfor ncevnt, at Koligen nu kom yderst
sjelden til Norge, og da kun til den allersydsstligste Deel. Han befattede
sig nu saagodtsom flet ikke med Norges Regjering, og ncesten alt, hvad
han forhandlede med Norge eller rettere med Norges Naao, synes kun at
have vedrsrt Krongodset, formodentlig med stadigt Hensyn til den Ord
ning og Delmg af de kongelige Indtægter, som skulde stee, naar hans
Son Haakon virkelig tiltraadte Regjeringen. Den eneste Indgriben i
Norges Lovgivning, der fra hans Haand vides at have fundet Sted i
denne Tid, er et Forbud, som han fra Baagahuus den 23de April lod
udgaa til alle Gaard-Gjere i Oslo mod at holde Skomagere i sine Huse,
der arbeidede til Salgs, tvertimod en eldre, nu ej lcenger opbevaret For
ordning af Kong Haakon, der bestemte, at Skomagere med sin Bedrift ikke
maatte bo andetsteds i Oslo end i den ftakaldte Myklegaard Hvorfor
han her selv streed ind og ikke overlod denne Fortøjning, som alt andet,
til Drottseten, lader sig vel neppe forklare paa anden Maade, end at
Drottseten har vceret borte paa andre Kanter eller at man, siden Kon
gen nu var i Ncerheden, havde henvendt sig umiddelbart til ham med
Klage over, at Kong Haakons Anordning overtraadtes .- det Hele torde
vel ogsaa vcere en Mring af den fjendtlige Stemning mod Tydskerne,
der nu, efter hvad vi have seet, herskede i Oslo, thi man maa vel an
’) N. gl. L. 111. S. 173. Brevet er her aftrykt efter Originalen. Det sigeS
udtrykkeligt at vcere indseglet i Kongens Overvcer, altsaa vel med hanS Se-
cret; Seglet selv er borte.
’) Vi ville i det felgende see, at Drottseten i det fslgende Aar gjorde en Reist
til Throndhjem for at skifte Lov og Ret. Han gjorde maasie slige Embeds-
reiser hvert Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
