Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
590 Magnus Eriksson.
under dennes tvende Sammenkomster med Kongen i 1352, og med Her
tug Albrecht, der ej alene paa sin Hustrus Vegne havde private Arve>
fordringer efter Porserne, men ogsaa, efter hvad man i det felgende er
farer, paa sine Sonners Vegne synes at have tragtet efter at efterfelge
dem i Forleningen. T>et bliver under denne Forudsætning sandsynligt,
at ogsaa de paafolgende Underhandlinger i 1354 drejede sig om den
Sag. Alt vel overvejet, er det dog sandsynligere, at Kongen ikke gjorde
dette uheldige Skridt forend i 1355, og at han dermed snarere over
rastede idetmindste Hertug Albrecht og vakte hans store Forbittrelse, end
at han forelobigt skulde have aftalt det med ham eller nogen anden’).
Hvor lcenge denne hans Wdest for Benedict Algotsssn havde ved
varet, er ligesaa uvist, som hvad Rolle Benedict selv tidligere havde
spillet, og hvilken Mtt han tilhorte. Sandsynligviis var han dog en
Ssn af den davcerende Lagmand i Vestergstland, Algot Venedictsssn,
der allerede ncevnes 1322 og synes at vcere ncer forbunden med selve
Kongestammen -). I Aaret 1334 gav Kong Magnus Algst Bene
dictsson som sin „kjcere og troe Mand" det Hverv at sette Non-
’) Benedict Algstsssns Ophsjelse til Hertug 1353 omtales i det «Zhronicon
266—1430, som er meddelt i Bc>-, Bv. I. S. 22-32, og ligeledes i det an
det fra 826—1415, som meddeles sammesteds S. 50 fgg., saavelsom i Len
-eli, Monument« p. 81, Bcr. N. I). I. p. 587. Paa ferste Sted (S. 29)
staar der: „1353: Hr. B. Algotssen udnceuntes af Hr. Magnus, Sveriges
Konge, til Hertug i Finland og Halland;" ftcm sidste (S. 58): „1353 : Hr. Mag
nus udn. Hr. V. Algotsson til Hertug i Finland og Hallaud omlnng Kyn
delmesse". Men sammenligner man begge Chronica med hinanden, saa vil
man see, at enten den, der udarbeidede det ene, har benyttet det andet, eller
nt de begge ere forfattede efter et tredle, eldre, da saamange af de Notitser,
der indeholdes i begge to, ncesten stemme Ord for Ord. Derfor kan ikke
disse to Notitser betragtes anderledes end som eet Vidnesbyrd, der desuden
er nedskrevet maasiee 60 Aar efter den omhandlede Begivenhed. Derimod
tales der i det ncesten samtidige, hejst paalidelige, danske Chron. af 1357,
(Ber. K. v. VI. 530) fyrst ved 1356 om Benedlcts Ovhojelse til Hertug.
Og det synes dog ncesten umuligt, at han, hvis han allerede var bleven Her
tug i Halland 1353 og en saa neje Ven afMagnns, ikke med et Ord siulde
vcrret omtalt i nogen af de Breve, Kong Magnus har udstedt mellem 1353
og 1355, ikke engang i Familietractaten af 1354. Han var jo dog med som
Forlover ved Tractaten med Grev Henrik 1352. I Brevskaber har man hid
til ikke fuudet ham ncevnt som Hertug ftrend i det fornyede Frihedsbrev for
Borgerne af Kampen, som K. Magnus udstedte den 21de Jul! 1355 (vip!.
N. V. 222). Derfor er det visselig rimeligere, at han fsrst i 1355 fik
sin Ophejelse. Alt synes at vidne om, at denne ssete hurtigt og overraskede
saavel Kongesønnen Erik som Hertug Albrecht. Var deu sieet allerede i
1353, saa vilde vel og Erik tidligere have gjort Ophcevelser derover.
«) Der har vcrret stredet meget om Benedlcts Herkomst; Cricus Ola!, der siri
ver fuld af Animositet mod Magnus og lcrgger en utrolig Uvidenhed for
Dagen saavel om Begivenhederne i og for sig, som om Chronologien, kalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
