Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
608 Magnus Eriksson.
ster og formodentlig til desto storre Skjerpelse af hans Iver havde Pa
ven derhos den 21de Marts 1356 givet ham de Beneficier i den Wurz
burgste Diocese, hvorom der ovenfor har vceret Tale
Det vides ikke, naar Johan Guilaberti kom til Sverige i Aaret
1356; man veed alene, at han var der i Begyndelsen af November 2).
Sandsynligviis er han kommen temmelig seent afsted og har vel ogsaa
reist langsomt. Om hans Virksomhed i den fsrste Tid af hans An
komst veed man ikke andet, end hvad der staaer i Forbindelse med Ind
krævningen af Rumastatten og Fireaarstienden; derimod horer man endnu
i et Par Aars Tid ikke stort om Kongens Gjeld, ligesom det er vist,
og i det folgende ncermere vil blive omtalt, at der heller ikke blev Tale
om nogen Ercommunication og Paaleggelse af Interdict forend i 1358.
Da man nu ikke kan formode, at en saa dygtig og nidkjcer Agent som Jo
han skulde have forsomt at handle med tilbsrlig Rasthed, maa man ni
sten formode, at der ved denne Lejlighed har fra Kammerets Side, af Con
sideration for Kongen, og neppe uden efter Tilkendegivelse af Pavens
eget Onste, vcrret anvendt flere end sedvanlige Formaliteter for at
skaffe Kongen saa lang Henstand som muligt. Dette synes allerede at
ftcmgaa deraf, at Kammer-Auditoren, uagtet Dommen lsd paa een Maa
neds Frist fra Afsigelsesdagen, dog ved hiin senere Skrivelse, lcenge efter
at Fristen var udloven, udsatte den til 4 Maaneder fra Forkyndelsen. Gr nu
ikke Johan Guilaberti kommen til Sverige fsrHosten 1356, og damaastee
ikke har forkyndt Dommen ftrend i October eller November, udsattes
overste og dets næstnederste Linje. Heraf seer man da, at de nedl. Vreve
vare ftlgende: n) Originalgjeldsbeviset af 19de Marts 1351, der seeS ogsaa at
have vcrret forsynet med Kongens Segl; det er endnu til; b) EnOvereenS
komst mellem Kongen og hans Nand, senne Sag angaaende (tabt); o) Rati
fication m. m. glvne af Kongen efter hans Hjemkomst lsynes at maatte vcrre
Documentet af 12te Juli 1351, men angivet forssjelligt); 6) Det store Negn
fiabsbrev om hvad der var indkommet fra Norge ; e, s, ss, !i, i, 11, l) Ratisica
tionsbreve udstedte af Erkebisiop Peter i Lund, Erkebiskop Heming i Uppsala,
Blstoperne Sigge i Skara, Egifl i Vesteraas, Heming i Aabo, Sigmund i
StrengneS og Thomas s Vegsjs; m) Det nyZomtalte-store Domsbrev.
Det er nemlig et Canonicat i selve Wiirzburg og Archidiaconatet i Kiutzel
sawe i Wurzburgs Diocese, „uagtet at Joh. G. besad et fast Capellani i Car
pentras Kirke og havde faaet Provision til et Canonicat i Dorpat med De
canatet, og i Uppsala med’ Prcrposituren m. m., hvoraf han dog ej endnu
var kommen i legemlig Besiddelse, og som han siulde give Slip paa, naar
han kom t saadan Besiddelse af hint Archldiaconat". Denne Udncrvnclst skete
„formedelst hans adelige Byrd, og fordi han var det apost. ScedeS Nuncius
i Danmark, Sverige og Norge".
«) Det tidligste af de af ham udstedte Qvitterlngsbreve for RNmastat m. m. i
Sverige begynder med 3dle November.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
