Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
615
1355. Landskaber, forbeholdte Kong Magnus.
at den samme Foranstaltning allerede nu er bleden staaende ved Magt,
idetmindste kun med nogle faa Forandringer, saaledes f. Ex. maastee den,
at Kongen maastee har givet Slip paa Haalogaland og Hjaltland for
fremdeles at kunne beholde Tunsbergs Fehirdsle med Skidusysla, som
han formodentlig allerede havde haft som et Lehn for sig selv og unddraget
Drottsetens Styrelse siden Mageskifte i 1353, da Dronningen fik, hvad
han rimeligviis indtil da havde haft paa samme Maade, nemlig Borge
syssel og Ranafylke. Man kan saaledes let begribe, atlslcndingerne, der
nedskrev Annalerne, ikke fandt Kong Haakons Tiltrædelse i 1355 saa
vi vel gaa videre i vore Slutninger og ansee det for vist. at naar et Brev
fra Enningdalen af 1373 regner Aaret efter Kong Magnus’s Tiltrcrdelse.
(I). «. !. 422), Horte ogscm Ranafylke til hans Deel. Allerede tidligere, i
1360, regneve Presten til Thjorn, Vinalde Henriksen, der siven blev Erkebi
skop, Aarene efter Magnus’s Tid, men da levede endnu Dronningen, og Elve
syssel var endnu hendes Morgengave. Altsaa kunne vi vel paa det ncrrmeste
ansee os forvissede om, at da Kong Haakon tiltraadte Regjeringen, undtoges
derfra for det ferste Dronningens Morgengave, Ranafylke og Borgesyssel,
og derhos Tunsbergs Fehirdsle med Skiens Syssel, de sidste som Kong Mag
nus’s forstilte Deel, men altsammen under hans Bestyrelse. Fra alle de
Svrige Dele af det egentlige Norge lige indtil Haalogalands Grcendse dateres
altid efter Kong Haakons Aar. og formodentlig har da Magnus ikke her
siet der. Derimod er det tvivlsomt, hvad man stal antage om Haaloga
land: man har kun et eneste Brev derfor, udstedt i den ovenfor betegnede
Periode, nemlig et af Lagmanden Agmund ArnNeine<son. dateret Vaagen 3die
August (v, IX. IV. 376), men dette angiver Aaret efter Aarstal, uden at
ncevne nogen Konge. Muligt at dette ssal vidne om, at Lagmanden selv ikke
var paa det Rene, om han skulde staa under Haakon eller Magnus. lemte
land vekker ligeledes Tvivl; thi i Aaret 1364 gav Haakon det en Retterbot
(gl. n. L. !!!, S. 185), medens Aaret i 1363 betegnes med Aarstal (D. ss.
M. 332) og i 1374 regnes efter Kong Magnus’s Tiltrcrdelse (v. «- I!l. 390).
Af dette siulde man flutte, at Kong Haakon forst havde haft det, men at det
siden kom i Magnus’s Besiddelse. Man kan jo ikke vide, hvad nye Overeens
fomfter og Fordelinger, de kan have enets om sig imellem efter Kong Eriks og
Dronning Blanches Dod. Hvad Hjaltland angaar. da regnes her idetmindste
alle Aarstal fra Kong Haakons Tiltrcrdelse, og det lader ikke til, at Mag
nus har haft noget derover at sige, medens derimod Grngisl Jarl paa Orkno
erne snarere var hans, end Haakons Vasall, siden man ej finder noget Forlev
ningsbrev fra Haakon ferend efter Magnus’s Dod. Island derimod vedblev at staa
under Magnus, hvilket secs af Kong Magnus’s Forordning til Islendingerne
af 18de October 1355. (Finn Jonssons isl, Kirkehistorie 1. S. 436); lige
som man der endnu den Iste Juli 1375, forend man havde erfaret Kong
Magnus’s Ded. regnede Aaret for det 56de af hans Regjering .(Finn Jons
son. !!. S. 213). Af Breve, som Kongerne have udstedt i Fcrllcsskab. findes
foruden de nysncrvnte ogsaa en Fornyelse af Stilstanden med Lubeck af 6te
April 1359 lv. «, >». 303). ligeledes et Gjeldsbrev, som de udstedte i Tuns
berg 28de Mai 1373 (»!. 353).’ men det fcrste af disse Breve vedkommer det
hele Rige, det andet dem selv personligt, derfor var det i sin Orden, at de
her optraadte i Fcellesstab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
