Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
639
<336. Kongesonnen Erik gjor Opstand i Sverige.
Benedict, eller rettere ham selv, der gjorde Dublingens Sag til sin
egen. Skade, at vi heller ikke om denne Sag have nsjere Efter
retninger, og navnligen ikke vide, hvorledes Fjendskaben fsrst brod ud.
Saa meget seer man kun, at Grik var skinsyg paa Venedict formedelst
den store Magt og Anseelse, han havde tilrevet sig, og at han, lidet
kjcrrligt stemt mod Faderen, og kjendelig paavirket og opsat imod ham,
saavel maaskee af Kong Valdemar, med hvis Systerdatter han var trolo
vet, som af Hertug Albrecht og de misfornsjede svenske Stormamo, ststtede
sig til disse og laante dem sit Navn at dette sig med, da de nu om
sider begyndte en aabenbar Fejde, hvortil de allerede lcrnge, som det
synes, havde sogt en bekvem Lejlighed. Det kan heller ikke slaa Fejl, at
Kong Haakons Tronbestigelse i Norge har foranlediget Erik, og med et
Slags tilsyneladende Ret, til at fordre en lignende Forfremmelse for sit Ved
kommende i Sverige; han og mange maatte vel finde det utilbørligt, at
han, den eldste af Ssnnerne, skulde vcere uden Kongenavn og Forleninger,
naar den yngre baade havde Kongenavn og saagodtsom et heelt Konge
rige, og naar en Undersaat allerede havde faaet Hertugtitel og dertil
uforholdsmessige store Dele af Sverige i Forlening. Herom synes
Striden mellem Erik og hans Fader oprindelig, og fornemmelig, at
have drejet sig. Erik havde allerede forelsbigt vceret hyldet som vor
dende Konge paa Morathing 1344; han havde i Bergen 1350 vceret
sat i Kongescedet med Haakon, og derfor maa man formode, at han nu
om Vaaren 1356 er fremkommen med en bestemt Fordring paa, at
Kongen skulde give ham virkelig Kongetitel og tilstaa ham passende For
leninger, men at Magnus enten reent ud har afslaaet dette eller vcrgret
sig ved at opfylde det i saadan Udstrækning, som Erik og hans Tilhæn
gere fordrede. Vi see Erik mod Slutningen af Aaret, og fremdeles der
efter, at kalde sig Konge, udtrytteligen sigende, at han var valgt af Folket
selv, og efter hele Nigets gamle Ret, med Samtykke af alle Sveriges
Mcrnd, var domt til Konge. Hermed kan han maaskee sigte til den
forelsbige Hyldning i 1344, som ovenfor er bersrt (S. 301), men det
er ogsaa muligt, at der skete noget saadant, da Kong Magnus i Marts
1356 opholdt sig i Uppsala. Thi at de svenske Krsniker ikke vide at
berette om noget saadant, har lidet at betyde, da de just ved denne Tid
ere saa overhaands mangelfulde. Paa denne Tid maa det og have vceret,
at Erik holdt Bryllup med sin Festems Beatrir af Brandenburg og
derved endmere fandt sig foranlediget til at fordre Kongetitel og egne
Forleninger’). Hvad der nu forresten er steet eller itte steet, da er
l) Tiden, da Grik holdt Bryllup, kjendes ikke med Sikkerhed; man seer kun af
et Brev, han udgav i Stockholm den 25de Octbr. 1356, at det var højtide-
ligholdt en Tid forud (jnm 6u<lum), Lagerbring 111. 424.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
