Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
649
1357. Erik Magnussens Forlegenhed.
Andersson lod udgaa et Manifest til Oernes Indbyggere, at han havde
Malise Jarls rette og lovlige Arving i sin Varetcogt, og da denne havde
übestridelig Net til larldommet, hvis.lndtcrgter, som han erfarede, vare
blevne seqvesterrde paa Kongens Befaling, vilde han herved have Orkn
oingerne anmodede om, at de ikke vilde tillade, at noget af samme Ind
tcrgter fortes bort, forend hiin lovlige Arving var bleven dem forestillet,
hvilket med det forste skulde skee; i modsat Fald vilde han krssve dobbelt
Erstatning af dem baade for sig og Arvingen, naar han nu snarest mu
lig indfandt sig paa Orkno; idet han dog forresten ogsaa vilde svare Kongen
den Net, som ham tilkom. Dette gav han dem at betænke og randede
dem til at opfore sig fornuftigt, saa at de ikke gave enten ham eller Arv
ingen Aarsag til at bruge haardere Fremferd mod dem, Da Orkn
eingerne havde modtaget dette truende Manifest, lod de strar den 25de
November i deres fcrlles Navn skrive et Brev til begge Konger, hvori
de indtog Manifestet og anholdt om, at man vilde tage Forholdsregler mod
denne Fare, som truede dem >). Hvad Kongerne foretog i den Anledning,
vides ikke; sandsynligviis er Truselen neppe kommen til Udforelse, da der
ikke lamger var Anledning til at paastaa Arvingens Ret varetaget, naar
Erngisl havde faaet larldommet tilbage og Seqvestret var ophevet.
Man skulde have troet, at Erik og hans Tilhængere nu havde opnaaet,
hvad de vilde, og udpresset nok Afstaaelse af Kong Magnus, men de
umiddelbart folgende Begivenheder vise, at Enden var ikke endda, og at
Magnus, for at faa Fred, maatte gjore endnu flere Indrsmmels.r. Sa
gen var den, at den Hjelp, Erik havde faaet af Hertug Albrecht, var
ham saare dyr, og at han ikke godt paa egen Haand kunde rede sig ud
af de Forpligtelser, han i den Anledning havde paataget sig. Saaledes
maatte han endnu under sit Ophold i Lund (den 24de Mai) udstede sin
Forpligtelse til, i Lovet af Sommeren at skaffe de endnu manglende Be
seglinger paa Forleningsbrevet med sondre Halland, og lade de<- overle
vere til Hertug Albrecht eller Fuldmcegtig inden fsrstkommende 6te Oc
tober paa Skanor eller andensteds og to Dage efter maatte Hr. Nikolas
Thuresssn med syv andre af hans fornemste Tilhcrngere i Malms paa
hans Vegne tilsammen forbinde sig til at betale nogle mecklenburgste
Adelsmcrnd en Sum af lidt over 510 Mk. brendt i Erstatning for nogle
2) vipl. IV. 11. 337. At den unavngivne Arving maa have vceret Alerander af
le Ard er allerede ovenfor (S. 635) ncevnt, og der kunde vel heller ikke vcrre
nogen anden, da de Vvrige vilde vcere for unge dertil, baa>e Henrik Sinclair
og Malise Sparre; den sidste blev vel desuden opdragen i Sverige.
) Styffe, Bidrag, No. 21, S. 36. Hvorvidt Lehnsbrevet udleveredes til den
bestemte Dag, vides ikke, men at det udleveredes, seer man deraf, at det med
fine Segl endnu findes i det storhertugelige mecklenburgste Archiv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
