Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
668 Magnus Grlksssn og Haakon Magnusson.
Navn Eystein, hvem han allerede i sit levende Live stjenkede alt sit
Gods i Stangenes, hvilket saaledes undgik Inddragningen ; men at Eystein
ogsaa arvede mere end dette, sees deraf, at han kunde give sin Hustru
det altsammen til Formodentlig har man da ikke gjen
nemfsrt konfiskationen i sin hele Strenghed, men af Naade ladet Ssn
nen beholde noget af Fedrenegodset. Hvis Hertug Venedict har vceret
tilstede under denne Proces, saa tyder det rigtignok ikke paa noget syn
derligt Venstab mellem ham og Orm, at han ikke ved sin Indflydelse
ssgte at frelse dennes Liv. Men det er vel at merke, at hvis et saadant
Venstab eller en ncermere Forbindelse forhen havde bestaaet, da maatte
det vcrre Orm, som fsrst havde brudt den ved et Forhold, der i den
Grad maa have vakt Kongernes Forbittrelse, at de, som man tydeligt
kan see, med übsnhsrlig Strenghed ssgte hans Dsd. Har der nu des
foruden vceret aabnet Hertug Venedict Udsigt til at blive hans Efter
mand i Syslen eller Statholderskabet, da forklarer dette end mere, hvor
for han ej kom ham til Hjelp, om der ellers overhoved for ham var
nogen Lejlighed dertil.
De faa Foranstaltninger med Hensyn til Lovgivningen og Rigssty
relsen, der ere os levnede fra Kong Haakons fsrste Regjeringsaar, vidne
om en rosverdig Bestrcebelsc hos ham eller den, der egentlig styrede
under ham (formodentlig Cantsteren) efter at ramme Folkets Tarv og
rette paa flere Mangler, ligesom ogsaa den Reise, han foretog i 1358,
synes at vise, at han personligt snstede at underssge Forholdene for desto
bedre at kunne afhjelpe Misligheder. Det kan ikke betvivles, at dersom
vi havde fuldstændigt alt, hvad der i dette Aar eller rettere dette Halvaar
er udgaaet af Forordninger og andre administrative Bestemmelser, vilde
det ikke vcere noget übetydeligt Antal. Men merkeligt er det, at denne
hans Virksomhed ikke begynder fsrend med 1358, og at der ikke engang
findes saa meget som et Landsvistbrev fra ham i Tiden fra hans Regje
folgende Kirker havde tre Aargange Tiende til Gode som gammel Gjeld af
Hr. Orm: Striksvik, Haukaas, Herekstad, Bevje, Maggarjodr, Ristarjodr,
Lyng, Grindarjodr, Aukland, Audsmaal, Noreim, Solberg, Spikkarjodr,
Holte, lorland, Karlaby, Uttraby, Klauvadal, Steinkirkja, Valle, Langeland,
Myklaby, Thorpe, Stodle,, Rjodr, Thcgneby og Bernfjarddal, den sidste „efter
hans og hans Moder Ragnas Arvinger". Dette er, paa nogle faa ncer, alle
Kirkerne mellem Gudmaren og Given.
i) Vidnesbyrd herom af 1366 (Nip!. N. U 389). Da dette Brev nu er i det
danske Gehelmearchiv og saaledes i fin Tid har vceret i det norsie kongelige
Archiv, maa det vel have vceret udstedt i Anledning af Inddragningen, forat
godtgjere, at Kronen ingen Ret havde til Stangenesgodset, der nu var i
Orms Svigerdatters Besiddelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
