- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
670

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

670 Magnus Eriksson og Haakon Magnusssn.
vendig. Ligeledes bestemtes det, at alle Nordmcend og de, der vare i
sin Net og Frihed, skulde, som forhen, uhindret kunne udlosse sit Gods,
men at de intet maatte selge, forend de havde gjort Anmeldelse hos den
kongelige Ombudsmand om, hvad Varer de ’havde bragt af hvad der kunde
hore til den saakaldte „Kost", det vil sige „Nødvendighedsartikler", saa
at han kunde nyde det forste Kjob efter Lovens Bud. Altsaa indskær
pedes, som man seer, Kongens Forkjobsret, dog seer man tillige, at den
ikke gjordes gjeldende uden Fremdeles be
kræftedes og indstcerpedes et celdre Brev, som Kong Haakon (Haakons
son) og Kong Magnus (hans Son) havde givet Staden angaaende
Vejenes Vedligeholdelse, men som nu desverre ej lcenger kjendes. Det
tillodes endvidere alle Nordmcend og med dem lige berettigede at handle
paa Strcederne og i Strcedesboder med forskjellige Slags Skind og andre
fra Landet kommende Varer, undtagen Malt, Meel, Smor og Kvcrg;
men i Gaardene maatte ingen handle. Tilsidst heder det, „at denne Be
stemmelse stal gjelde übrodeligt og ikke indbegribes under noget af Kon
gens Tilbagekaldelsesbreve, lige indtil Kongen med hele Rigsraadets Sam
tykke finder, at andet er nyttigere og belejligere for Staden". Heraf synes
man at maatte slutte, for det forste at Kong Haakon maa have udstedt
eller var i Begreb med at udstede flere Breve, hvorved han tilbagekaldte
deels eldre Privilegier, deels Sysler og Veitsler, for det andet, at han
maa have haft i Sinde med Tid og Stunder at holde et stort alminde
ligt Raadsmode for at afgjsre flere vigtige Anliggender. At han virke
lig allerede havde udgivet flere Breve af det forste Slags, kan neppe be
tvivles, deels fordi det maa have hort til det sedvanlige ved ethvert
Tronskifte, deels og fordi man efter hans Tronbestigelse seer flere nye
Folk i Syslerne, f. Ex. Hr. Sigurd Hafthorsson paa nedre Hede
marken samt fordi der heller ikke mangler mere ligefremme Antydninger
til, at saadant idetmindste senere skete ,i
Forordningen, som Kong Haakon udstedte under sit Ophold paa Faaga
berg, angik kun en scerskilt Forfojning med noget Jordegods, der laa til
et af hans Capeller, men man seer do’g saa meget deraf, at Kongen paa
denne sin Neise ogsaa har haft Indseende med Krongodset. Sognepresten
paa Froon i Gudbrandsdalen, Assur, havde lige siden Mandrdoden be
tjent Capellet paa Steig, hvis Prest formodentlig var et af Pestens Os
fere. Kongen lod det blive derved, uden at udncevne nogen ny Capell
prest, og overdrog derfor nu ogsaa hiin Sogneprest Nyttesbrugen af
l) Saaledes og i Kong Magnus’s (eller Drottsetens) Forordning for Bergen om
Kongens Forkjobsret, af 19de Juni 1355. Norges gl. L. 111. 174.
’) Kongens Brev fra Oslo af 30te Novbr. 1368, vipl. N. 11. 402.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0688.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free