Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
695
1360. Underhandlinger om Helsingborgs Opgivelse.
den 7de Juli, kom til Kjobenhavn, bad han dem undskylde, at Tiden nu
var ham for knap, til at han kunde raadslaa med dem i denne Stad, men
anmodede dem om at ville umage sig med ham til Helsingborg, hvortil
de og vare villige. Han skulde nemlig, som vi vide, just nu begynde
Slottets Belejring. Imidlertid havde han dem dog den 9de hos sig til
Bords, og handlede forelvbigt med dem om flere Anliggender, navnligt
om de Privilegier og Friheds-Breve, der nu maatte blive at udstede, og
for hvilke de enedes mellem sig om at ville betale 1000, ja lige indtil
1200 Mk. lybsk, om han fordrede det. Det var den samme Dag, der
siden, som vi have seet, regnedes for den, paa hvilken Helsingborgs Be
lejring tog sin Begyndelse, hvad enten nu Kongen selv et Ojeblik var
derover og gav sine Befalinger, eller det skete i hans Navn. Den føl
gende Dag lod han Borgermestrene anmode om, ufortovet at forfoje sig
til Helsingor, hvilket ogsaa skete, og nogle Dage efter begav de sig ogsaa
over til Helsingborg, efterat have modtaget et Sikkerhedsbrev fra Kong
Magnus, som Valdemar selv overbragte dem. I Fslge med Valdemar
var saavel Hertug Albrecht, som nogle svenske Riddere, der gave deres
Forlsfter for Sikkerhedsbrevet: et Tegn paa, at Underhandlingerne nu
ogsaa vare i Gang mellem Fyrsternes. Men den Omstændighed,
som udferligt meddeler, hvad der passerede og furhandledes mellem dem og
Kongen fra deres Ankomst den 26de Inni til den 19de Juli. Den er aftrykt
i Lappenbergs Sartorius XIII. 415—420. Den dreier sig vistnok mest om
Stcrdernes Anliggender, men indeholder dog ogsaa meget, der kaster Lys paa
de svrige Forhandlinger, og iscer paa Kong Valdemars Bevægelser, huiike i
denne Tid netop ere saa vigtige at kjende, for at faa noget Lys i Sammen
hængen med Skaanes Indtagelse. Vi see saaledes, at den 23de Juni, Dagen
efter Roftockernes Ankomst, var Kong Valdemar ikke i Siaane. men i Nest
ved; det er altsaa rimeligt, at Magnus og Haakons Ankomst til Skaane har
bragt ham til at vende tilbage til Sjceland paa nogle Dage, for at skaffe
flere Tropper eller Krigsfornodenheder til Veje.
i) Den ncrrmere Sammenhang berettes saaledes: Thorsdagen den 9de Inli
havde Kongen Borgermestrene til Bords. Fredagen den 10de havde de selv
en Sammenkomst i Minoriterklostret, hvor der blandt andet raadsloges om
nogle trykkende Bestemmelser, som de tydfie Kjobmcend i Bergen havde ved
taget. Samme Dag efter Middag sendte Kongen dem Bud. og bad dem
undskylde, at han nu reed paa Jagt, men lovede nceste Dag, Loverdag, til
Middagstid at komme tilbage til Kjobenhavn. Men om Aftenen i Mærknin
gen, tom der en Tjener og bad dem ufortovet fslge efter Kongen til Helsingor.
Altsaa var han ej reden paa Jagt, men til Helsingor, for at scrtte over til
Helsingborg, og det er et Sporgsmaal, om ikke endog Ordene „at ride paa
Jagt", kun var et af hans sedvanlige spegende Udtryk, og at han meente at
„drage i Felten". Borgermestrene begav sig ufortovet til Helsingor, og der
sindes nu ingen Optegnelse forend fra Tirsdagen den 14de Juli, da Kong
Valdemar, som ovenncevnt, kom over til Helsingor, med Sikterhedsbrevet fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
