Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
703
1360. Harme i Sverige over Skannes Tab.
Ham have igjen de folgende Historieskrivere fulgt i Hovedsagen, om
de end hver for sig kunne have fremstillet Sagen paa sin egen Maade.
Kun en eneste Stemme har, saavidt rides, blandt de eldre Historieskri
vere udtalt Mistanke mod Beskyldningerne, og antydet Sagens rette
Sammenhang
Det er imidlertid sikkert nok, at der allerede samtidigt, idetmindste
blandt et vist Parti i Sverige, har opstaaet et heftigt Skrig mod Kong
Magnus som den, der af Svaghed, ja endog ved at spille under Delle
med Rigets argeste Fjende, lod de Landskaber, hvis Erhvervelse havde
kostet saa mange Opofrelser, fravindes Riget og falde i denne Fjendes
Hender’). Men det lader dog ikke til, at dette Skrig blev almindeligt,
forend Magnus atter, som vi ville see, havde kastet sig i Valdemars
Arme, og stuttet sig nojere til ham end nogensinde, thi da forst synes
han at have givet formeligt Afkald paa Skaane, som Valdemar hidtil
kun i Kraft af Erobringens Net havde besiddet. Man holdt sig neppe
saa meget op over at Magnus ikke kunde staa sig mod Valdemars Overmagt,
som at han siden selv godkjendte Erobringen og frasagde sig Ret til Land
skaberne. Det kan heller ikke negtes, at Magnus her kom til at staa i
et meget übehageligt Lys, og at de, der ikke noje kjendte Sagens Sam
menhang, men bagefter lagde sammen alt, hvad de havde seet siden Erik
begyndte Opstanden, kunde komme til at drage Slutninger, der i hoj
Grad gjorde en saadan Mistanke, som den her omtalte, sandsynlig. Det
var et yderst uheldigt, utilgiveligt Skridt af Magnus, at han, for at saa en
Slotte mod sin Son Erik, indgik hiint Forbund med Valdemar, og
virkelig lovede ham Helsingborg. Deraf udspandt sig den hele Ulykke.
At Magnus, som vi have seet, ncrsten ojeblikkeligt angrede dette Lofte,
at han derved endog kom paa en spendt Fod med Valdemar, at han efter
ringe Evne gjorde denne Modstand, da han med Overmagt brod ind i
Skaane, for at tiltvinge sig Loftets Opfyldelse, at han siden, som vi
ville see, saa langt fra at nedlcrgge Vaabene, tvertimod beredede sig paa
en alvorligere Kamp mod Valdemar alt dette glemte man, da han paa
ny forbandt sig med denne; da heed det, at han den hele Tid havde
spillet under Dcekke med ham, at han med Flid havde ladet ham indtage
Skaane, da opfriskedes vel ogsaa Talen om at Dronning Blanche havde
forgiftet sin Son, og alt dette, sagde man, skete for at nedtrykke og ode
i) Nemlig Laurentius Petri, i hans svenske Historie, Bcr. r. Bv. 11. S. 97.
Han anferer denne for Magnus gunstige Forklaring med Tillceg, at ogsaa
andre „aro ock wid thenne meningen, att detta alt stall wara dichtat in pa
Konung Magnus ut af hans afwundsman". Altsaa holdt der sig dog
ved Siden af de vrange Bessyldniuger ogsaa en retfærdigere Anskuelse af
Sagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
