Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
710 Magnus Erlksftn og Haakon Magnussen.
sandsynligt, at han ikke havde mindste Anelse om at dette Gesandt
stab afgik, og at man udstedte Breve i hans Navn, hvorved der paa
bandtes ham Forpligtelser af saa stor Vigtighed. Formodentlig har man
da her benyttet en af de Blanketter, han havde meddeelt til den paa
tcrnkte Forbundstractat med Staderne (see nedenfor) og man har er
holdt Magnus’s Samtykke, hvad enten denne nu for øjeblikket virkelig
var saa forbittret paa Valdemar, at han gjerne gav det, eller det er
blevet ham aftrodset, medens derimod Haakon maastee netop ved at holde
sig saa langt borte fra Sverige og Krigsskuepladsen tilkjendegav, at han
ikke snstede at bryde med Valdemar, men heller iagttage etslags Neu
tralitet.
Valdemars Tog til Gotland rev endelig Slsret fra Hansestædernes
Ojne, og de saa nu tydeligt nok, at hans venskabelige Tilnærmelse mod
dem havde varet forstilt. Formodentlig tog han ogsaa allerede nu Ma
sten ganske af, idet han, som det i Detmars Krsnike heder, „begyndte
at forfslge Kjobmandene, og ikke holdt sine Lsfter og Breve, hvilke han
ssr havde givet dem om Friheder i Skaane" ’). Endnu i Mai havde de
aftalt det narmere om at sende ham 4000 Mk. lybsk for at erholde disse
Frihedsbreve, og fordeelt Bidraget dertil mellem sig-). Men sidst i
Juli eller forst i August, som Budskabet om Valdemars Landgang paa
Gotland og Angreb paa Visby kunde have naaet Staderne, og derfor
vel ogsaa netop i den Anledning, forsamlede deres udvalgte Raadmand sig i
Greifswalde, og besluttede den 4ste August, at indtil Maanedens Udgang
maatte ingen af Stadernes Kjsbmand, der sejlede gjennem Sresund eller
andensteds, bringe Varer til den danske eller staanste Kyst, under Straf
paa Liv og Gods, medens derimod i den samme Tid baade Krigsfolk
og Levnetsmidler stuldc kunne udfores fra deres Havne for Sveriges
og Norges Kongers Regning, men ingen for Kongen af Danmarks;
der maatte ikke sendes Skibe til Skaane, uden for at bortbringe det
Stadernes Vorgere tilhsrende Gods, som der maatte forefindes, og disse
Skibe maatte ikke vare ladte med Varer, men alene vcere forsynede med
den nsdvendige Proviant for Mandskabet paa Frem- og Tilbage-Reisen ;
viiste det sig, at de trods dette Forbud havde indladt Varer, skulde disse
strar aflades, og hverken Skipper eller Skibsfolk saa nogen Lsn^).
l) Detmar, S. 284. Denne er ellers her noget uordentlig i Aars-Angivelserne;
han henforer det sidstnævnte til 1362 (hvad der dog maastee paa en vis
Maade kan forsvares, da den egentlige Krig fsrst da begyndte) og omtaler
derimod Valdemars Gotlandstog nnder 1360.
’) Vrev af i9de Mai i361, Lappenbergs Sartorius I!. S. 490.
’) Sammesteds S. 490, 491. Da selve disse Artikler ere daterede den Ifte Au
gust (?etri IIH viucul:,), maa de Deputerede have samlet sig mindst een cN>r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
