Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
715
1361. De svenske Gesandter overtrcede sin Fuldmagt.
Ved at gjennemlcrse disse Acter maa man iscer forundres over
man kunde ncesten sige den Frekhcd, hvormed Gesandterne tog sig til at
give Lofter og indgaa Forpligtelser, vedkommende Norge, uagtet der ikke
fandtes en eneste Nordmand i deres Midte. Ja man kan gjerne
sige, at det her fornemmelig gik ud over Norge, thi de Slotte, som
Stcederne fra forst af skulde have til Sikkerhed for deres Krigsomkost
ninger, indtil de kunde faa de saa meget attraaede ftaanste Slotte i sin
Besiddelse, vare norske, og ved Siden af de Friheder, som Kjobmcrndene
fik i Skaane, der endnu ej var erobret, og hvor det flet ikke var vist, om
disse Friheder nogensinde vilde blive til Virkelighed, fik de i Norge Ind
rømmelser, fom i dette rolige og lydige Land øjeblikkeligt kunde trcrde i Kraft.
For Sveriges Vedkommende indrommedes saaledes i Virkeligheden ncesten
intet, eller saare lidet, for Norges overmaade meget, og det efterat Kong
Haakon nys forud i Bergen havde bekrcrftet de Friheder, som Stcederne
hidtil havde nydt. Vel var det saa, at Haakon, som vi have seet, havde
virret uforsigtig nok til at lade sit Segl sette under de Blanketter, Fa
deren medgav Gesandterne, og vistnok Horte Baagahuus og Marstrand
til Dronningens Morgengave og den Deel af Norge, der egentlig var
undtaget fra Kong Haakons Regjering, og stod under Kong Magnus;
men alligevel var det dog en himmelraabende Uret, at disse svenske Mcrnd,
uden at tcelle en eneste Nordmand iblandt sig hvis ikke de maastee, som
sagt, for Ojevlikket lod Erngisl Jarl gaa for en saadan pantsatte
norske Slotte og bevilgede Handelsrettigheder i Norge. Men dette er
ikke det eneste, om end maastee det forste, Gxempel paa, at det ved flige
Lejligheder, hvor der sluttedes Tractater i de fcelles Unionskongers Navn,
fornemmelig gik ud over Norge.
Ifolge Gesandternes Instrur skulde nu Overecnskomsten fsrst fore
ligges Kongerne til Ratification, inden disses Forpligtelsesbreve udle
veredes. Men herom brod ikke Gesandterne sig. De udleverede uden
Videre de nu med disse Forpligtelses-Artikler udfyldte, af Kongerne be
seglede Blanketter, og modtog i deres Sted Stcedernes Gjenbreve. Kong
Haakon vidste faaledes ikke, hvad de havde lovet i hans Navn ; ja han fik det
ikke engang for det forste at vide, thi Gesandterne gjemte endog Stceder
nes Gjenbreve bort for ham, at han ej skulde faa dem at see: i den
Grad var de sig bevidste at have handlet utilbørligt og overtraadt deres
Fuldmagt’). Man skulde ncesten tro, at de have handlet ligesaa med
l) Dette siger Kong Haakon udtrykkeligt, i de senere Forhandlinger paa Baaga-
huus 1379. Hans Ord ere fslgende: „Vor Herre Fader overlod disse sine
Gesandter under Considens og Troskab sine Pergamentsbreve, ogsaa, desverre,
forsynede med vort Segl, saasom vi dengang vare uerfarne og ej havde naaet
Modenhedens Aar. Dette fiete for at de, naar de vare blevne enige om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
