Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
718 Magnus Eriksftn og Haakon Magnussen.
Sveriges Konge i Uppsala, med alle Vistopernes og de verdslige
Raadsherrers Samtykke >). Ved denne Lejlighed var ogsaa Kong
Magnus selv tilstede, og da var han i alle Fald fri, om det ellers
virkelig har sin Rigtighed med, at han nogensinde var fcengflet. Thi
den eneste Kronile, som beretter dette, lcegger til, at Haakon af An
gergivenhed satte ham paa fri Fod Christi Himmelfartsdag, altsaa 26de
Mai 1362; men da der findes et Domsbrev, udstedt af Magnus i
Soderkoping den 20de Marts, var han idetmindste allerede da i Frihed
og fuld Udovelse af sine kongelige Rettigheder. Og der haves endydermere
et Brev til Indbyggerne i Uppsala Vistopsdomme, strevet af Kong Haa
kon i Ljodhuus den 27de April, hvori han forkynder, at da han og hans
Fader nu her i Ljodhuus vare blevne forligte med hinanden, skulde
alt Fjendskab ogsaa ophore mellem deres Mcend indbyrdes. Naar
Kroniken kan fare med Tant i sin Beretning om Magnus’s Befrielse,
kan man heller ikke synderligt stole paa, hvad den beretter om hans Fæng
sling. Og hvad der gjor denne Beretning endnu mere mistænkelig, er
den Omstændighed, at Kalmar Slot og By paa denne Tid maa have
virret i Grev Henriks Besiddelse, saa at det er lidet sandsynligt, at Haa
kon skulde have villet lade sin Fader indsette der, og ligesaa lidet sand
synligt, at Grev Henrik havde sluppet ham los, naar han forst havde
faaet ham i sin Magt. Af det nysnævnte Brev seer man dog, at der
der har vceret en Fejde, eller Antydninger til en Fejde mellem Magnus’s
Tilhcengere og Madet, og at Haakon for en kort Tid gjorde Mes
Sag med dette, enten af en Svaghed, som han strax angrede, eller
for et Syns Skyld, for at erhverve Kronen. Usandsynligt er det
heller ikke, at Dronning Blanche har haft nogen Deel i Rolighedens
Gjenoprettelse, da man erfarer, at hun i Marts dette Aar befandt
sig i Stockholm 2). Hvorom alting er, saa ster man, at den indvor
tes Rolighed og den gode Forstaaelse nogenledes var oprettet om Vaarcn
1362, saa at man atter kunde begynde at tcrnke paa Krigen mod Danmark.
i) Brevet, opbevaret i det sv. Rigsarchiv, omtalt hos Lagerbring 111. 483, og aftrykt
hos Suhm XIII 840, handler egentlig om at optage Finlands Lagmand blandt
Deeltagerne i Kongevalget, men Kongen siger her udtrykkelig, at denne Bestem
melse vedtoges „med Kong Magnus’s og Raadets Samtykke", paa samme Dag
som han valgtes til Sveriges Konge. De samme havde da naturligvis bifaldt og
foranstaltet Valget. Brevet er medbeseglet af Kong Magnus, Erkebiskopen,
Bifloderne i Linksping, Skara, Strengnes, Vcheraas, Aabo og Vegsje, Grn
gisl Jarl, Nikolas Thuresftn, Venedict Philivssen, Karl Ulfsftn af Tofta,
Getstav Arvldsftn, Magnus Gislesson, Narve Ingevaldsssn. Riddere, Arvid
GMavssem og Bo Jonsson, Svene, Uppsala St. Sigfrlds Dag. Disse
Mcend vare altsaa tilstede ved og samtykte i Valget.
°) Nipl. «orv. 11. 368. jfr. ovf. S. 366.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
