Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
722 Magnus Eriksson og Haakon Magnussen.
komme dem til Undsetning. Haabet gik dog ikke i Opfyldelse. Stadernes
Krigshøvdinger ventede og ventede, men ingen Konger kom, og Kongerne
ventede ligesaa forgjeves paa at Gesandterne skulde komme tilbage. De
samme Stormamd, der havde vcrret saa hidsige paa at begynde Krig,
og i at paabyrde Kongerne hine Forpligtelser mod deres Vilje eller idet
mindste uden deres Fuldmagt eller Samtykke, viiste sig langt fra saa
ivrige, da det gjaldt at opfylde Forpligtelserne. Saavidt man kan see,
fandt de bedre sin Regning ved at ligge nede i Holsten og knytte den
egenmægtigt sluttede Trolovelse endnu fastere, end at ile tilbage til Sve
rige, for at staa deres Konger bi. Thi St. Jakobs-Dag, den 25de
Juli, stulle de paa Slottet Plsn i Holsten, allerede have højtideligholdt
Copulations-Acten per som det heder, saaledes at Herr
mann v. Vitzen forestillede Kong Haakons Person, og Bruden bortgaves
af sin Broder Grev Henrik (der saaledes da heller ikke var ved Flaaden),
og Grev Adolf, hvorhos de Aaret forud indgangne Sikkerheds-Forplig
telser paany bleve indgaaede i en endnu strengere og mere bindende
Form’). Imidlertid laa Stcedernes Flaade og Krigsmagt for Hel
singborg, og bestod Slottet nok saa ivrigt med sine Krigsmaskiner, blandt
hvilke der sandsynligvis ogsaa var nogle Kanoner. Men da Kongerne
ikke efter Bestemmelsen indfandt sig, kunde de intet synderligt udrette; de
’) Dette fortcelles udfsrligt hos Corner (Cccard 11. 1105), som her nedvendig«
viis maa have haft et Dokument for sig, hvilket vi nu ej kjende. Han siger
at Bruden stod mellem sin Broder Henrik og Grev Adolf, og copuleredes til
Hermann v. Vitzen. der forestillede Kong Haakons Person. Corner citerer
her endog udtrykkeligt Magister Gilhard Schonevelts Chronica, der nu neppe
mere er til. Han tilfojer S. 1105, at det blev aftalt, at hvis Giftermaalet
gik overstyr ved Henriks Vrede, skulde denne ej alene tilbagegive Kalmar,
men ogsaa betale 60000 Mk. drendt; var derimod Kong Magnus Aarsagen til
at det ej kom istand, siulde alle Vasaller og Hevdinger i Sverige med deres
Slotte, Lande og Underhavende sillle sig fra Kong Magnus, og underkaste sig
Henrik som deres lovmessige Herre. Uagtet Corner her kun ncevner Hermann
v. Vitzen. er det dog aabenbart, at de evrige nysnævnte Gesandter maa have
vceret tilstede eller i Ncerheden, og faaet Acten istand, thi Kong Haakon siger
udtrykkeligt i sin Forestilling af 1370, at Aarsagen,- hvorfor han og hans
Fader ej kunne komme Stadernes Krigsmand til Hjelp ved Helsingborg, var
den, at de forst maatte oppebie de Gesandters Tilbagekomst, der tidligere havde
sluttet Allicmcetractaten af 1361, men at netop de samme Gesandter lod for
lcenge vente paa sig: altsaa var de i Lubeck eller Holsten just omkring den
25de Juli, da Belejringen allerede for lcengst maa have vcrret begyndt. Og
desuden have vi nys seet dem at besegle det af Hermann v. Vitzen paa Kon
gernes Vegne udstedte Gjeldsbrev af Iste Mal; den Slutning ligger saaledes
ncer, at ligesom Herman v. Vitzen ved begge Lejligheder repræsenterede Haa
kons Person og havde hans Fuldmagt, saaledes var ogsaa Gesandterne ved
begge Lejligheder tilstede som de, der egentlig bestemte hvad der siulde ssce og
sanctionerede hvad der uar skeet. Det er dog vistnok en Fejltagelse, naar Suhm
(XIII. 466) ncevner Erkebiskopen af Uppsala som en af Gesandterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
