Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
728 Magnus Eriksson og Haakon Magnusson.
Maade vilde sikkre sig Betalingen af det fsromtalte Laan og andre
Gjeldsposter. Kongerne havde derimod paa sin Side redeligt opfyldt sin
Forpligtelse, at overlade dem Borgholm og Oland, der paa denne Tid
allerede havde tydst Besetning
62. Tilncermelsc mellem Kongerne Magnus og Haakon og Danekongen.
De forbinde sig med ham, og Haakon egter hans Datter Margrete.
Kong Magnus og hans Son Haakon maatte under disse Omstæn
digheder fole sig meget ilde tilmode. Sveriges mcegtigste Mcrnd vare
om ikke deres aabenbare, saa dog idetmindste deres hemmelige Fjender,
handlede underfundigt mod dem, trodsede deres Myndighed, paabyrdede
dem Forpligtelser, som de selv ikke med en Finger lettede dem at over
holde, indviklede dem i Krige, uden at yde dem den pligtige Hjelp, og
gav dem dog Skylden for det uheldige Udfald. Kongernes Allierede,
Hansestæderne, vare nu ligeledes snarere at betragte som deres Fjender.
Krigen havde ikke skaffet dem den Erstatning og Oprcisning, som de ven
tede, men snarere Skam og Skade, og uagtet den hele Alliance og Krigs
plan var opgjort mellem dem og de svenske Raadsherrer, uden at sporge
Kongerne ad, eller idetmindste uden at rette sig efter deres Onste, lagde
de dog Kongerne til Last, at Krigen ikke blev fert med bedre Held. Det
maatte vcrre aabenbart for enhver, der ncrrmcre betragtede Forholdene,
at baade Hovdingerne i Sverige og Stadernes ledende Mcrnd behandlede
Kongerne som Skue-Figurer, der alene vare til for at laane sit Navn,
og som ikke selv maatte have nogen Vilje, men paa hvilke man dog var
berettiget til at dynge alt Ansvar og al Skyld for, hvad der gik galt.
En saadan Tilværelse maatte virre dem uudholdelig, om de end kun be
sad en Gnist af Wresfslclse. Og til hvem skulde de vende sig om Trost
og Bistand? Deres andre Allierede, de holstenske Grever, vare jo nu
i den inderligste Forstaaelse med de svenske Raadsherrer. Hertug Albrecht
havde i den sidste Tid, siden sit diplomatiske Mesterstykke ved Helsing
borg, iagttaget et venskabeligt Forhold med Valdemar og overholdt en
streng Neutralitet for sit eget Vedkommende, omendstjont hans Stcrder
Wismar og Rostock havde deeltaget i Til ham nyttede det
l) Dette sees deels af det nysanferte Brev fra Visby, hvor det heed, at Pund-
tolden var bleven erlagt til „Huset paa Dland"; deels af Stcrdernes Recess
dat. Iste Januar 1363, der blandt andet indeholder dette, at man var bleven
enig om, at Hr. Johan Glessouwe siulde bibeholde Commandoen over Borg-
holm, indtil ncrste St. Hans, Lcippenbergs Sartorius li. 508.
’) Den 4de Juni var Hertug Albrecht med sine Sønner i Vordingborg, og
modtog her af Kong Valdemar et Afdrag Paa den Medgift, som Hertug Henrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
