Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
730 , Magnus Crlkssen og Haakon Magnussen.
optaget nye Stcrder til Medlemmer af Hansen, for at udstrekke Privi
legierne ogsaa til dem, og de havde derhos bestemt sig selv imellem, at
Varer, tilhørende Kongernes Undersaatter, ej maatte indlades paa Skibe,
hvori de havde sine egne Varer, for at hine ikke skulde nyde nogen Deel
af Gevinsten. Fremdeles solgte og kjobte de, hvor de landede, i smaa
Partier, Klcede, f. Gx. alneviis, uagtet dette var dem udtrykkeligt for
budt’). I Marts 1362, endog forend Krigen var begyndt, da
begge Konger vare samlede i Stockholm, klagede de, i et Stadfestel
sesbrev, som de da lod udgaa paa Tunsbergs Privilegier, over „at
Tydskerne og de Udlendinger, som sejle til Tunsberg, dristede sig til at
holde Kjob og Salg med. Indenlandske og Udenlandske, andre end dem
som Byen beboede, og som havde Forkjobsret til alle Varer ; at disse samme
Tydstere solgte alle de Varer, de indfsrte, i Smaat, enNcrring, hvoraf
Hskere og Vodkoner plejede at fode sig, og at de endelig havde taget
sig til Vane at opkjobe levende Naut, Sviin og Sauder baade i By og
Bygd, hvorved de tog Nceringen fra Slagtehandlerne" Alle disse
Klager, der naturligviis kun ere Gjenlyd af de Klager, som fra Bergen
og Tunsberg vare indlsbne til Kongerne, vise noksom, hvor lidet popu
lair en Alliance med Tydskerne maatte vcere i Norge, og hvor forbit
tret man der maatte vcere paa de svenske Herrer, der egenmægtigt havde
stuttet denne Alliance, og dertil endog understaaet sig at udvide Stcedernes
Privilegier, og give dem Lsfte om et af Norges vigtigste Slotte. Det
er altsaa let at forståa, at Kongerne ikke kunde gjore Regning paa nogen
Sympathier i Norge, naar de lod udgaa en Opfordring til at gribe til
Vaaben mod Hansestædernes Fjender, og dette Forhold forklarer os ogsaa,
hvad der ellers synes uforklarligt, at Nordmcrndene robede saa liden
Interesse for Krigsforetagenderne i 1362. Krigen maatte forekomme
dem, hvad den og i Virkeligheden var, som en Krig mellem Kong Valdemar
og Stcederne, ikke mellem Valdemar og deres egne Konger, og det var
allerede store Ting, naar de holdt sig rolige, og ikke ligefrem tog Parti
med Danekongen, hvis Vaaben de sikkert snstede al mulig Fremgang,
og hvis Datters Giftermaal med Kong Haakon de vistnok var saa langt
fra at have noget imod, at de snarere meget mere maa have vceret yderst
harmfulde over de svenske Raadsherrers egenmcegtige Bestræbelser for at
faa ham gift med den holstenske Grevedatter. Desuden havde Dronning
Blanche nu meget at sige i Norge, og hendes Forkærlighed for Dane
I) See Kongens Indlceg af 4370, Lappenbergs Sariorlus 695 !!. Vi gjen
kjende her de gamle Klager over at Kjobmcendene „digtede sig nye Love og
Setninger".
>) Norges gl. Love I!I. S. 182. Brevet er dateret 20de Marts.
«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
