Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
744 Magnus Griksftn og Haakon Magnusson.
var netop enhver Forbindelse med Valdemar, man skyede; han var des
uden af en alvorlig og bestemt Charcckter, der neppe vilde hengive sig
som et viljelsst Redskab i det svenske Aristokraties Haand. Formodentlig
onstede vel heller ikke Hansestæderne nogen Konge paa Sveriges Trone,
som havde Udsigt til, ogsaa dermed at forene den danske. Alle disse
Grunde have ventelig bestemt de svenske Herrer til at foretrække Hertu
gens anden Ssn, Albrecht, der endnu var ganske ung, og som vist
allerede da gav de vnsteligste Tegn til, at han vilde lade de andre raade
med sig i). Der er ingen Tvivl om, at ogsaa Hansestæderne have deel
taget i disse Underhandlinger, hvis Resultat, om det gik efter Onste,
saa væsentligt vilde forandre Forholdene i Norden til deres Fordeel,
men der ncevnes lidet eller intet derom i de ellers saa udførligere Op
tegnelser, man har om Forhandlingerne paa Hansedagene i denne Tid,
og Alt tyder hen paa, at den stsrste Forsigtighed og Hemmelighedsfuld
hed har vceret iagttaget. Ved Hansedagen i Lu’beck i Juni Maaned af
taltes et Forbund mellem Hertug Albrecht og de holstenske Grever
paa den ene, samt Stcederne paa den anden Side, hvorved hine Fyrster
forbandt sig til, i de paatoenkte Krige at tjene med 1200 Riddere og
Svene, og Stcederne med ligesaa mange, samt dertil 600 af den ringere
Klasse, hvorhos Stcederne skulde betale Fyrsterne 1200 Mk. brendt
Selv, og skaffe dem det nsdvendige Antal Skibe, store og smack, samt
lsnne deres Sofolk og skaffe Krigsmaskiner m. m. ; dette Forbund stif
tedes, siges der, mod „de principale Herrer" og alle deres Hjelpere, og
skulde vedvare et Aar fra nceste Helligtrekongersdag, dog vilde Stcederne
gjerne forbeholde sig, inden det Aars Udgang at kunne slutte Separatfred,
imod at betale Hertugen og Greverne 600 Mk. i Erstatning for deres Umag
og Omkostninger. Men om dette Punkt kunde man ikke blive enig, og derfor
udsattes den endelige Afgjsrelse til ncrste Sammenkomsts). Ved denne
ler, 2den Udgave S. 174. Hvor det vlsbysse Chronicon opregner Hertugens
Ssnner (Bcr. >-. Bv. I. 44. Bcr. r. v. I. 259) ncevnes dog Albrecht foran
Henrik, og kaldes endog strar efter „den eldste Ssn". ’
l) Henrlk vilste sig ldetmindste senere meget streng mod Rolighedsforstyrere og
og Nevere, saaat at endog fik Tilnavnet Hcrngeren (»uZnensor), fordi han
lod saa mange Voldsmcend, afstraffe.
>) Lappenbergs Sartorius, !l, S. 522, 523. Deu forestaaende Krig ncevnes
her kun korteligen „Fuei’rN 6o est intentio", og de Herrer, mob
hvilke den skulde feres, „<lumini principales". Det er aabenbart, at man
her med Flid undgik at ncevne noget Navn, saavelfom ncermere at betegne
Krigen, fordi man ikke Mstede at noget væsentligt skulde blive beksendt derom.
Stcrdernes Mening, siges der her, var, at om de sluttede Separatfred, og
betalte Herrerne 600 Mk. brendt i Erstatning, skulde Forpligtelsen til at fore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
