Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«64 Magnus Eriksson og Haakon Magnusson.
troende formodentlig, at der endnu ingen Fare var paa Ferde, og at de
kunde hvile sig ud efter den lange Marsch i Snee og Vinterkulde. Kon
gerne havde saaledes ikke paa langt ncer alle sine Folk tilstede, da de
spurte, at Fjenderne ncermede Te skyndte sig imod dem med saa
mange, som de i Hast kunde faa sammen, og stsdte paa dem i en liden
Skov ved Gaata i Ncrrheden af Wensbro, den 3die Marts 1365 2).
Her blev der kampet hidsigt fra begge Sider, og mange skulle vcrre
faldne; men Udfaldet var let at forudsee. Kongernes Tropper vare sand
synligviis allerede i Forvirring fsrend Kampen begyndte, og kunde nu
neppe engang i Antal maale sig med de krigserfarne Fjender ; disse sejrede
dersor, og Kong Magnus blev tagen til Fange; ogsaa Kong Haakon
stal med Nod og Neppe vcere undkommen Imidlertid synes det dog
ikke strax at have lykkets Sejerherrerne at fortrcrnge Kong Haakon fra
Msslar-Ggncne. Gndog med Kong Magnus’s Fangenstab kan det ikke
l) De visbyske Minoritets Chr. taler kun om at „mange bleve tilbage i Vester
nas, da Magnus rykkede ud". Niimkronlkcn er udførligere, og fortaller, at
Nordmandene laa i Vesteraas, sang og drak, medens Magnus leed Nederlaget
ved Gaata, see nedenfor Note 3,
’) Ostensbro, nar ved Nykvarn, ligger i Vjortstad Sogn i Vestmanland, paa
den yderste Grandse mod Nyland, lidt vestenfor Eenkoping. Dagen for Slaget
angives noget forffjelligt; (Zhron. af 1430 (Ber. >, Bv. I. 2«) har 3die Marts,
ligcsaa Chr. af 5415 (sammesteds 58), og et Par andre Chronica (sammesteds
S. 66, 95), der dog taabeligt nok tilfoje „paa St. Matthiadag"/der er 24de
Februar. Ogsaa Niimkreniken og Er. Olai have 3die Marts. (Riimkreni
ken betegner vel Dagen som „Mandag efter Hvidesendag", men ved „Hvide
sendag"forstaaes her ilke Pinds, men Iste Sondag i Faste, Invuclivit, efter den
tydsse Benavnelse, „Welf)e Sonntag", in »IKis). De visbyfle Mi
noriters Chr. (ssteds S. 45) have St. Lucius’s Dag, 4de Marts. Rimelig
viis er Slaget begyndt den 3die Marts, og Forfølgelsen af de Flygtende
fortsat den 4de. De isl. Annaler <Ndg. S. 314) omtale ogsaa Slaget, men
enkelte henfore det urigtigt til 1366.
’) Man har ingen eldre Beretninger om dette Slag, end dem der sindes i de
nysomtalte smaa suensse Chron’ica, der samtlige cre ssrevne et Par Genera
tioner senere. De gaa alle ud paa, at Magnus blev fangen og fert til
Stockholm, og at flere faldt; et lagger til, at Haakon med Nod og neppe
undkom. Niimkroniken veed narmere Vessed: „Winet monde i Westerars wal
smaka, ty kunne somme Nordmann ey thadan raka; the kwodo fast oc gjorde
sig lata, medan konnngen tappade striden i Gata, swa kommo ther manga
farande inn mest med bla oc blodnga tinn, oc hwar flydde som mest forma;
Swensie rande efter, bade gripa och sia; the fingo tha ett annat lijud, sil
siyndade hwar af staden ut, somme ridu oc somme til foto, harnist og warja
mest efterloto". Gricus Olai har omtrent det samme. Meget’af det tor vel
vare rigtigt. Magnus Matthia og yngre Forfattere have ladet Haakon blive
saaret, men derom vide de eldre Kilder intet at fortalte, ligesaa lidet som
at han „afkastede Broen".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
