Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
767
1365. Kong Magnus tagen til Fange.
kan neppe forklares anderledes, end at Ledningerne af Kongernes Hcer,
fornemmelig’ Vestgoterne og Vermelamdingerne under Erik Ketilsson,
have indtaget faa faste Stillinger efter Slaget, og gjort Miner til et
saa haardnakket Forsvar, at Sejerherrerne have seet sig nodt til at slippe
Magnus los mod behorig Sikkerhed, for desto bedre at kunne dagthinge
med dem, og at der tillige for det forste er indgaaet en Stilstand; at
der saaledes forst har vcrret dagthinget i Arboga, siden i Vesteraas, hvor
ved Kongen nok var tilstede, men uden at kunne fore Ordet paa sine
Mcends Vegne, saasom han var Fange; at disse Underhandlinger have
foranlediget Raven Varnekows og hans Mcends hyppige Ophold i Thors
harg, der var Overfartssted til Vesteraas m. m., og som de maaskee
endog for Sikkerheds Skyld holdt besat; at Kong Haakon imidlertid begav
sig til Danmark for at forsoge sin Lytte hos Kong Valdemar, og Kong
Magnus siden endog gjorde en Skyndereise til Norge, for om muligt at
opdrive Hjelp til Losepenge, samt at han endelig, da dette ikke lykkedes,
og det tegnede sig til at Krigen igjen vilde fornyes, indfriede sit Wres
ord og begav sig tilbage til sine Fjender, der nu forst satte ham i Fcrng
sel. Denne Forklaringsmaade er saa meget rimeligere, som man netop
nylig havde seet Erempel paa en lignende Ordholdenhed hos Kong Jo
han af Frankrige, da denne var fort fangen til England efter Slaget
ved Maupertuis 1356, men sat paa fri Fod igjen efter Freden i Bretigny
1360, imod at hans Son Ludvig af Anjou og flere andre fornemme
franske Herrer blev tilbage i England som Gister for, at enten de for
ham bestemte, store Losepenge skulde erlegges, eller at han selv atter skulde
indstille sig i Fangenskabet. Ludvig undveeg mod sit givne Ord til
han havde tilbagegivet Slottet i Haab om at det vilde hjelpe t!I Kongens
Befrielse, og at Gerhard Snakenborg allerede i October 1366 stud i Under
linger med Kong Albrecht om denne Overgivelse, sees af Kong Albrechts
Gavebrev paa Aarcines Gaard til Gerhard den 9de October 1366, om det
end ikke udtrykkeligt ncevnes. Altsaa var det tidligere end 9de October 1366,
at Magnus overdrog ham Arevall. Man skulde snarest have gjettet paa, at
denne Overdragelse fandt Sted ferend Magnus endnu havde indstillet sig t
Fangenskabet, men det gaar vel ikke an, siden der tales om „den yderste Man
gel og Lcenkers Tvang" sextreml» menclloitatig et ferri noeesBitl>B) og siden
det udtrykkeligt siges, at Johan og Godekin af Plesse, to af de mecklenburgste
Herrer i Albrechts Tjeneste, vare ncervcerende ved Overdragelsen, Det er
ikke usandsynligt, at Magnus’s Tilbagegang i Fangenskabet ssete i Marts
1366, og at han sandsynllgvlis netop har faaet et Aars Frihed, siden vi
see, at der i Tunsberg, hvor han nyllg havde vc?rct, og hvor man saale
des maatte vide neje Besked baade om hans Fangenskab og Varigheden af hanS
Frihed, endnu den 15de Marts 1366 regnede Aarsiallet efter Magnus’s Regje
ringsaar, (vipl. IV. IV. 454) medens man under hans Fangenstab regnede efter
Haakons. Formodentlig har Magnus da endog tilbragt Julen hjemme i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
