Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
771
1365. Forliig mellem Valdemar og de holstenske Grever.
hemmelige Bistand i den forestaaende Fejde. Den 7de Juli sluttedes der
et Forliig mellem ham og Greverne Henrik og Nikolas, hvorved der
bestemtes, at der skulde vcrre fast og evigt Venskab mellem dem, og
blandt andre Punkter ogsaa dette blev vedtaget, „at hvis Greverne eller
deres Mcrnd vilde hjelpe Kongen af Sverige eller Norge udenfor Dan
marks Nige og Holsten, da skulde dette staa dem frit, og dermed skulde
dette Forliig ikke vcrre brudt"; iligemaade, „at hvis Greverne eller
deres Mcrnd kunde faa Vardbergshuus i sin Vold, da skulde de sirar
uden Argelist overgive det, saasnart de dertil opfordredes". Thi un
der Bencrvnelsen „Kongen af Sverige eller Norge" kan her ikke for
staaes nogen anden, end Magnus og Meningen er aaben
bart den, at Grev Henrik skulde deeltage i Striden, paa den Betingelse
at Vardberghuus skulde overlades ham til Sikkerhed for hans Omkost
ninger. Men hvorledes Valdemar har baaret sig ad med at vinde Grev
Henrik for sig, eller idetmindste skille ham fra Forbundet med Mecklen
burgerne, oplyses ikke. Der maa noget vcrre forefaldt mellem ham og
disse, der vakte hans Misnsje. Maastee folte han sig brsstholoen med
den ham givne Panterettighed i Den Gotland, som han neppe nogen
sinde fik i sin Besiddelse. Maastee at Mecklenburgerne endog under et
eller andet Paaskud havde taget Anledning til at besette Kalmar, thi
i) Originalen til denne Forliigsact sial ifelge Suhm XI!!. 55? sindes i det
dansse Geh. Archiv, men han meddeler det dog kun efter Huitfeldts Overset
telse sHuitf, S. 536—538), og den er heller ikle andetsteds aftrykt i Origi
nal, hvilket er meget ilde, da vi saaledes ikke kunde faa den Oplysning om
nogle tvivlsomme Udtryk, som vi saa hojligt kunde onsse. Ordene „Kongen af
Sverige eller Norge" har nemlig sedvanligvlis uceret forstaaet som om Albrecht
mecntes ved den forste, og som om det altsaa kunde staa Henrik frit at under
stelle Albrecht eller Haakon, hvem han vilde. Men det er dog ikke rimeligt at
Valdemar allerede nu skulde have tilladt, at man gav Albrecht denne Tilel; og
man seer desuden tydeligt, hvad der bestyrkes saavel af det venskabelige
Forhold mellem Kong Haakon og de megtige jydffe Herremand, Haakons
Ansøgninger til Paven legger for Dagen, som af den Omstcrndighed, at vi
virkelig ej sinde Grev Henrik som aetiv Deeltager i Kampen mod Kong Val
demar og Haakon ferend efter Aalholmerforligets Oplosning, at det her gik
ud paa Foranstaltninger, der sigtede til Mecklenburgernes Skade, men hvor
med Valdemar og Henrik dog ikke undlod at sorge paa det Bedste for sin
egen Fordeel, ligesom de vel heller ikke af Hjertet meente hinanden det godt,
eller havde nogen Tillid til hinanden. Det er endog hvjst rimeligt, at Haa
kon selv og hans Faders Raadgiver Biskop Gottsialk vare tilstede ved For
handlingerne, see S, 772, Men set endog, hvad der forekommer mig aldeles
utroligt, at Albrecht her skulde vcere meent, saa ligger der alene i det frie
Valg, der tilstedtes Henrik, en Antydning af at han efter Behag kunde un
derstøtte Haakon og Magnus, og Forliigsactens Betydning bliver ligefuldt
omtrent den samme. Den viser sig ganske bestemt som en Folge af Haakons
Ncrrvcrrelse hos Valdemar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
