Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
786 Magnus Eriksssn ogHaakun Magnussen.
selv og Niget", Gaarden Aaranes i Kinnehered, hvilken han som Kong
Magnus’s private Ejendom havde inddraget nnder Kronen. Denne
Tjeneste var hverken mere eller mindre end at overgive det ham betroede
Sagen havde, som det lader, et saa hcrsligt Udseende for den
bestukne Forrwder, at man for at opretholde hans Wre maatte saa den
fangne Konge til at udstede et Brev, hvori han, „i den store Spisesal paa
Stockholms Slot", og i Overvcrr af Hertug Albrecht og flere tydske Her
rer samt Viskop Nikolas og Karl Ulfsson Marsk, „fri for Lamker, stjsnt
ikke for Fangenskab", erklcerede, at han selv havde fordret Slottet tilbage
givet, i Haad om derved at vinde sin Frihed, samt at Gerhard derfor
under samme Haab havde givet det tilbage, hvorfor det var saa langt
fra, at han nu eller senere vilde bebreide ham for dette Skridt, at hm
tvertimod altid vilde vcere ham taknemlig for den Troskab og Velvilje, han
havde viist, og stedse sige, at han i dette Stykke havde handlet som en brav
og tro Tjener Denne saakaldte Tilbagegivelse til Magnus, der her ej
engang vover at kalde sig mere end Norges Konge, besegler alene med sit
norske Segl, og giver derimod sin Medbejler Titel af Sveriges Konge,
betyder naturligviis intet andet, end en Overgivelse til Mecklenburgerne,
og det varede heller ikke lamge, fsrend disse lod Slottet tage i Besid
delse, thi den 16de Januar blev dette Brev udferdiget, og den 29de
sendte Hertug Albrecht Folk derhen ’). Om Kong Magnus’s Frigivelse
hsres derimod ikke et Ord, og hvad derom yttredes i Brevet, var vist
nok alene et Mundsvejr. Det hele Brev er sandsynligvis forelagt ham
ferdigtstrevet til Besegling. Desuden var nu Hertugen kommen til Sve
rige, saavidt man kan see ved og han havde jo nys
givet Tilsagn om at Magnus skulde blive holdt fast indtil han havde
gaaet ind paa de Betingelser, man fordrede.
Imidlertid ncermede den Dag sig, da Hertugen og Kongen ifslge
Tractaten paa Aalholm skulde drage til Kalmar, for at msde Kong Valde
mar. At han i den Hensigt var kommen til Sverige, kan neppe betviv
les, og det er ligeledes vist, at han ved den Tid virkelig reiste med sin
Son Kongen til Kalmar, hvorfra de ftrst en Maamds Tid derefter kom
i) Styffe, Bidrag. No. 34. S. 58.
’) See herom ovf. S. 767.
«) Sammesteds No. 35, S. 59, jvfr. S. 88.
«) Af Nauen Varnekows Regnstader sees det, at Kong Albrecht med sin Fader
den Iste Januar (der her, besynderligt nok, ej kaldes «.cumol«!» «lomini
- men le’ia «luniln «nte opipliunium) „vendte tilbage" med sin Fader til
Vreta. Derimod tales der ikte fsr den Tid, endog anden Juledag, noget om
Hertugen, uagtet Kongen nceunes Inleaften (Styffe, Bidrag S. 93. 94).
Altsaa er vel Hertugen indtruffen ved Nytaarsdagstider.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
