Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
847
1360-1371. Vissopsstifter.
af deres Indtcegter, deels og fornemmeligt, i den store Mangel paa Pre
ster, hvorom man kan gjore sig nogenlunde Forestilling, naar man erfa
rer, at Throndhjems Bistopsdsmmcs Geistlige, der forhen bestod af om
trent 300 Personer, i 1371 strar efter Erkebiskop Olafs Dod kun bestod
af 40, tildcels gamle og affceldige I denne havde Anledning Bistoperne,
som vi have seet, maattct henvende sig til Paven om Tilladelse til at
antage Personer, der ellers med Hensyn til Alder og Herkomst ikke uden
sårskilt Dispensation kunde antages, ligesom ogsaa mange Svenske bleve
ansatte. Men om deres ovrige Virksomhed erfare vi ellers lidet eller
intet. Efter det Provincialcollegium, som Erkebiskop Olaf holdt i 1352,
tales der ikke mere om noget andet saadant, uagtetman dog maa antage at,
fiere have vceret holdt; vi finde vel undertiden alle Bistoperne samlede,
navnlig den 29de September 1361 paa Baagahuus, da Kong Magnus
og Dronning Blanche overdrog Otte Romer det audunste Gods i Nord
fjord men det synes altid kun at have vceret som Medlemmer af Naa
det, og ved Raadsmoder i politiske Vjemed, ikke i blot og bart kirkelige
Anliggender. Dog er det meget muligt, at der ved slige Sammenkom
ster, navnligt den her ncevnte, ogsaa er blevet holdt scerstilt Provincial
concilium, stjsnt intet ncevnes derom, og ingen Statuter derfra fore
findes.
I Slutningen af Aaret 1363 eller i Begyndelsen af 1364 sand
synligt det sidste - dode Biskop Haavard i Hamar. Til hans Efter
følger udncevnte Paven ved Provision den til Prest ordinerede Predike
broder Magnus Slangesthorp, den 29de Mai 1364 Han siges
ien gammel Vistopsfortegnelse at vcrre af dansk Herkomst »g dette
bestyrkes ogsaa af hans Tilnavn, der aabenbart betegner ham som fod
eller hjemmehsrende i den sjcelandste By Slangethorp, nu Slangerup.
Da der i Provisionsbrevet for ham ikke staar det mindste om, at han
enten selv var valgt af Capitlet, eller at nogen anden var valgt, og
Valget casseret, men kun at Paven ved at erfare hans Formands Dpd
forbeholdt sig Bcsettelsen, for at Kirken ikke skulde staa lcenge Vacant,
maa man antage, at han ved sin Udnævnelse har vceret ncervcerende ved
Curien ; da dette forudsetter en vis Grad af Indflydelse ved denne, ligger
det temmeligt ncer at antage, at han har virret Psnitentiar for den danske
Tunge og Provins, d. e. for hele Norden. Thi disse Ponitentiarer
valgtes gjerne blandt Predikebrsdrene, og vi have allerede haft to Gxemp
I) vipl. Noi-V. V. 268.
’) Dipl. Anl-V. li. 365.
’) Nex. lirk»«. cn6. <-I,grt. I. 8 (»nn. 2) lc>>. 161.
>) Nemlig i HultfeldtS Vlsiopstrenike: der staar: vanus«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
