Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
874 Magnus Eriksson og Haakon Magnusson.
kan sees af en Retterbot, som Kong Magnus fra Vardberg den 21de
Mai 1343 udgav om Foged-Embedet i Vergen, under hvilket han
alene mener Gjaldkyre - Embedet, siden det medforte Oppebsrselen af
Sagefaldet i Forening med Raadmcrndene En anden meget uhel
dig Skik, som man optog efter Gxempel fra Nabolandene, var den
at bortforlehne Slotte, og saaledes i Norge ogsaa Syster uden Slotte,
til Pant for Pengefordringer, som Modtageren havde til Gode hos
Kronen, saaledes at han oppebar alle Indtægterne eller endeel af dem,
indtil han havde faaet fuld Betaling. Derved unddroges Kronen ej alene
en betydelig Deel af dens Indtcrgter, men, hvad der var verre, ogsaa
meget af dens Magt, thi det laa i Sagens Natur, at den under saa
danne Omstcendigheder ej kunde udsve det Tilsyn med Befalingsmandens
Forvaltning, som den burde; Befalingsmanden kunde ej affettes, fsrend
han havde faaet Sit, og i den trygge Bevidsthed om et saadant Fod
feste kunde denne des lettere tillade sig Undertrykkelser og udsuge Bon
derne, hvilket vel ogsaa som oftest var
endnu saadan Overdragelse af Pante-Lehn at have vceret meget sjelden i
Norge, i Sammenligning med Sverige og Danmark, hvor den allerede
lcrnge kan siges at have vceret det sedvanlige, og hvor de store Panthavere
igjen pantsatte de enkelte Besiddelser til Andre, saa at der opstod utro
lige Forviklinger, og et Lehn ofte ikke kunde udloses uden efter For
handlinger med hele Rcekker af Over- og Under-Panthavere, den ene
efter den anden I Norge var det, som vi allerede have seet under
Kong Magnus’s Regjering, desforuden sedvanligt, at der i visse storre
Landsdele indsattes Overbefalingsmcend eller saakaldte Hirdftjorer. Vi
have paa denne Viis seet Hr. Agmund Guthormsssn som Hirdstjore i
Viken, Otte Rsmer og sandsynligviis Formanden Reidar lonsssn, Darre
som Hirdstjore i Throndhjem, og Hr. Sigurd Hafthorsson som Hird
stjore i Bergen, ligesom ogsaa Overbefalingsmcrndene paa Island kaldtes
’) N. gl. Love 111. 162.
>) Vi have s. Er. allerede seet, hvilket Uvcesen Gottskalk Skarpenberg begik,
da han havde Baagahuus inde i Hertug Eriks Navn, og Kong Haakon kla
gede selv over, at han i den Tid intet havde at sige over Baagahuus og
Vardberg. - ,
2) Et af de bedste Erempler hervaa har man i de af Styffe i hans „Vidrag"
No. 41, 42. meddelte Breve af 29de Septbr. og 18de November 1370, hvor
ved de mecklenburgste Brsdre lohane og Fikke Ummerelse fsrst modloge Stock
holms Slot. Vestervik og Tjust af Hertug Albrecht som Pant for 100 U Mk.
brendt. og derpaa igjen pantsatte dem til Hcnnike Butzow for 850 Mk. brendt.
Det maa erindres, at allerede Hertug Albrechts Ret til den alene hldrerte fra
Pantseltelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
