Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
876 Magnus Eriksson og Haakon Magnussen.
De fleste af de her ncrvnte kongelige Ombudsmcrnd tilligemed, Vi
stoperne dannede Kongens Rand, der forsamlede sig hos ham ved
vigtigere Sagers Afgjorelse og til storre Bekræftelse af de afgjorte Sa
ger satte sine Segl med Kongens for de derom udferdigede Breve.
Men det er fremdeles uvist, om dette Raad, saaledes som det oprindelige«
var Tilfrldet, bestod af et vist Antal Medlemmer, eller om alle konge
lige Mcrnd, der indtog en vis Stilling, navnlig alle Hirdstjorer og Sys
selmand, vare selvskrevne dertil. Man skulde vcere tilbojelig til at antage
det sidste, fordi vi, ved at undersoge de forskjellige Breve, hvor Råds
medlemmerne ncrvnes, finde saa mange forskjellige Personer omtalte, at
deres Antal idetmindste overstiger tolv, der ellers ved et begroendset Tal
plejede at vcrre det sedvanlige. Desuden synes det, som om alle Rid
dere i og for sig nu maatte vcrre selvskrevne til at deeltage i Raads
forhandlingerne, da disse dog egentlig kun vare en Modification af
de gamle Hirdstevner, hvorved Skutilsveinerne, eller, som de senere kald
tes, Ridderne, i sin nysncrvnte Egenskab af Hirdstjorer vare faste
Bisiddere, en Net, der neppe kunde betages dem ’). Men til nogen
l) Anderledes kan det nysncevnte Sted i Hirdstraa nepye forstaaes. L’endermcrn
dene skulde efter Cad. 19 „vcerc Kougens storste og hojeste Raadgivere, og lige
ledes inden Hirden i alle vigtige Sager", Her ssjelnes mellem to Slags An
liggender, dem, der vedkom Riget i Almindeligbed, og dem, der vedkom Hir
den, Med de forste kunde alene Leudcrma’ndcne befalte sig; men i de sidste
maatte ogsaci Skutilsveinerne, ifolge hine Udtryk i Cap. 24 og Betydningen af
Ordet „Hirdstjore", have en Stemme. Nu var Lendermandsverdigheden siden
1308 og dermed den egentlige selvssrevne Raadsherreverdighed i Statssager af
skaffet for nogen Undersaat, men den inden Hirden, som Hirdstjoreverdigheden
medforte, maatte dog vedblive for Ridderne, og da nu i Tidens Lob den Skik
var bleven gcengse, at Statssager mesteudeels afgjordes ved Hirdmeder, maatte
deraf folge, at Ridderne, naar de vare tilstede, ogsaci havde en Stemme
ved Afgjorelsen som „Kongens Raadgivere inden Hirden", iscer da Ridderne
gradviis syneS at have ncermct sig Lendermcrndenes Stilling, idetmindste hvad
ydre Anseelse angaar. Men naar vi tillige ved Siden af Ridderne see
flere Svene som Raadsherrer, maa dette enten have vceret ifolge scrrssilt Kal
delse, eller paa Grund af de Embeder, de beklcrdte. Det sidste er «åbenbart
det sandsynligste, og man kan vel ncesten med Sikkerhed antage, at enhver
Hirdstjore, Fehirde, Sysselmand og Slotshovedsmand tillige deeltog i Raa
dets Forhandlinger og kaldtes Raadsherre, naar han ved saadan Lejlighed
var hos Kongen, De Raadsherrer, der efter 1355 udtrykkeligt omtales som
saadanne eller kunne ffjonnes at have indtaget denne Verdighcd, ere, foruden
Viffoperne, den 29de Sevtbr. 1361 Hr. Sigurd Hafthorslon og Hr. Agmunb,
ved Forhandlingerne 1369 om Stilstanden Hr, Jon Hafthorsson, Hr, Jon
Thorcildessen, Hr, Ulf Hrlmgeirsson, Hr. Ulf Jonsson, Thorgaut lonsfen,
Lodin Eivindsst’n, Alf Ha:a!dsson; i 137N, foruden de ovennævnte, Hr. Ag
mund Finnsson. Hr, Erik Kctilsson, Hr. lon Hjerne, Hr. Narve Ingevalds
sen, Laurents Vjornsftn, Gaute Eriksson, Kolbein Ketilsson, Baard Clvlnds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
