- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
879

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

879
1355—1371. lemtelands Anliggender.
skulde bo og vcere ved gammel norsk Lov, saaat ingen af Kongens Sys
selmand, Lagmand eller Ombudsmand eller hver enkelt af dem selv
stulle tiltale nogen anden der i Landstadet uden efter norsk Lov"; ligesaa
gav han dem „kvitte og ledige for den Nevnd og Ledingsferd som Mag
nus Gregoriusssn har paabudt iblandt dem saavelsom for al den Sag,
hvori de desformedelst kunne virre komne". Naar man nu veed, at denne
Magnus Gregoriusson i Aarene 13Z4—57 og maastee lcrngere var Be
falingsmand i det tilgrandsende svenske Landstab Dalarne’), saa kan man
godt forståa, hvorledes det hele er gaaet til, og hvad lemtelendingerne
have klaget over. Magnus Gregoriusson maa, uvist med hvad Hjemmel,
af Kong Magnus have faaet Befaling over lemteland, idetmindste paa
den Tid, da Kongesonnen Erik gjorde Opstand, og maa have ssgt at
gjsre svenst Lov gjeldende og overhoved at inddrage Landet under Sve
rige, hvad der og i sig selv kunde have noget for sig, forsaavidt som
det i geistlig Henseende lsd under Uppsalas Bistopsstol. Men Indbyg
gerne, stjont de just heller ikke, isoer i senere Tider, udmerkede sig ved
nogen synderlig Hengivenhed for Norge, maa dog denne Gang have
modsat sig ethvert Forssg paa Forsvenstning, siden der endog hentydes
til, at de ved Ulydighed mod Magnus Gregoriussons Paabud strengt
taget vare forfaldne til Straf. Sandsynligviis havde de nu for Oje de
Anmasselser paa Almuens Bekostning, som de svenske Frclsemcrnd paa
denne Tid tillode sig, og frygtede, at det samme Uvasen ogsaa vilde stee
hos dem, om de unddroge sig det norske og underkastede sig det svenske
Herredomme. Det vilde ellers have varet , af scrrdeles Interesse noje
at kjende den norske Lov, som var gjeldende i lemteland. Thi uagtet man
vel maa antage, at den almindelige Landslov af 1274 ogsaa var udstrakt
dertil, maa den dog have varet noget modificeret efter de sceregne For
hold; endog den Omstændighed, at det almindelige Thing ej holdtes ved
Midtsommertider, men omkring den 12te Marts, var en stor Afvigelse
fra det sedvanlige. Og naar der i den nysanfsrte Forordning udtrykke
ligt tales om „forn og gammel Lov", skulde man ncesten fristes til at
tro, at den eldre Frostathingslov her er meent, hvad der dog ikke kan
forholde sig saaledes, da vi andensteds fra vide med Bestemthed, at Kong
Magnus’s Lov gjaldt i lemteland. Hiin Benavnelse kan derfor nlene
betegne, at selv denne Lov nu ansaaes for gammel i Sammenligning med
de mange nyere Paafund, som i de senere Tider vare indforts),
’) See vip!. Dni-IeK»!-!. I. S. 292.
l) I lemtelendingernes Forestilling til Kong Fredrik den Iste, dat, 2«de Marts
1530 og aftrykt i N. Samll. !. S. 64-66, paaberaabe de sig udtrykkeligt
„den Lov og Privilegier, som Kong Magnus havde givet dem og andre Kon-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0897.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free