- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
882

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

882 Magnus Eriksson og Haakon Magnusson,
Vilkaar med disse, kan man ikke tvivle om, at de ligeledes have vcrret af
samme Nation. Desuden angives Afgiften, de skulde erlcrgge, til 2
Gange tiMkr., hver paa tre Skilling, en Regning, som ikke havde vcrret
nødvendig for Nordmcend. Ligeledes haves der endnu en Ovittering,
som Otte Romer i Egenskab af Hirdstjore og Fehirde udstedte til Sko
magerne i Throndhjem for den forste Afgiftstermin af 1371, og her
lyder Summen paa ti Skilling Grot, det vil sige 11» Sous Gros Tour
nois, af hvilke hver enkelt udgjorde 3 Sh. engelsk, og som saaledes ganske
svarede til de fastsatte 3 Mk. norsks. Det havde vel ikke vcrret nød
vendigt her at angive Summen i en udenlandsk Myntsort, naar ikke ved
kommende Afgiftsydere selv havde vcrret Udlendinger. Det er ellers merke
ligt nok, at Nordmcendene selv skulde forståa sig saa lidet paa dette HM
uundvcrrlige Haandverk, at man endog ved sceregne Begunstigelser maatte
faa fremmede Arbeidere til at sve det i Landet. Men saaledes var det
virkeligt, thi i det senere Kongebrev (af 1376), hvorom der nys er talt,
og som indeholder en Tart, hvorved man var kommen overeens med dem,
yttrer Kongen ligefrem, at de „vare nyttige for Almuen ved deres Sko
arbeide og Skosalg", og han fritog dem endydermere i tyve Aar for al
Vaabengang 2). Men Haandverksdriften og Kunstfliden stod vistnok
endnu paa et meget lavt Trin blandt Nordmcendene og var vel i Stcr
derne udelukkende i Udlendingernrs Haand, medens den paa Landet ind
skrænkede sig til den for hver enkelt Families Tarv nodvendige Huus
flid. I Bergen tales der saaledes ogsaa om de tydske Skrcrdere, der
under den sidste Krig med Stcrderne havde gjort fcrlles Sag med de
tydske Handelsmand, ja endog drcrbt en Broder af Erkebiskop
Det er derfor tydeligt nok, at man nu i Norge baade med Hensyn til
Handel og Haandverksdrift ej lcrnger paa nogen Maade kunde undvcere
de Fremmede, men var ganske afhcrngige af dem, og at disse derfor
ogsaa i Bevidstheden om deres Uundværlighed lagde saa meget storre
Overmod for Dagen.
I de Klagemaal, som Kong Haakon ved Forhandlingerne paa
Baagahuus i 1370 fremsatte over Tydskerne i Bergen, er ogsaa dette,
at de vragede Kongens Mynt. Dette var et meget almindeligt Klage
maal baade her og andensteds, saalcrnge Negjeringerne fulgte den slette,
kortsynede Politik at slaa daarlig Mynt som en Finans-Operation. Denne
Politik vedvarede endog i Europas mest oplyste Lande, mange Aarhun
dreder efter den Tidsalder, med hvilken vi her bestjeftige os, og det er
!) vip!. Norv. V. 264.
°) Forordning af 1377, N, gl. L. 111. S. 2UO.
2) See-ovf. S. 86. I Nidaroos seeS ogsaa Skomagerne at have svet Vold
somheder i et af de ncermefte Aar fer 1376, N. gl. L. 111. S. 195, 186.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0900.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free