Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
884 Magnus Eriksson og Haakon Magnussen.
2>4 Mark eller Grtug og 24-l) Mark eller Pening, og det er denne Pe
ning, der saaledes kom til at svare til lidt mere end en Sjettedeel af
den engelske; den myntede Pening derimod udgjorde iz vejet Pening
eller af den vejede Mark, og svarede saaledes virkelig til 4tz engelske
Pence. Men det er let at indsee, at dette gav Anledning til megen
Forvikling og Forvirring, isoer da der ogsaa var Penge i Omlob af de
eldre Myntsorter. Saaledes angives allerede ide pavelige Collectorers
Regnskab for 1327 og 1328 Forholdet mellem myntede Penge og Solv
noget forstjelligt for hvert af de fem Vistopsdsmmer ; i Johan Guila
bertis Regnskaber af 1351 tales der om den ~stsrre Mark", der gik
paa Vestkanten og forholdt sig til den sedvanlige som 9 til 8, og ende
lig, som det er ncrvnt, i Regnskaberne for 1358 om casserede Myntsor
ter, blandt hvilke, foruden Gunnarspeningen og Flosepeningen, ogsaa en
tredie, kaldet Skevpeningen (»KefpenjnFr). Denne Usikkerhed foranledi
gede, at man som oftest ved Kjob og Salg samt ved Landskyldsbereg
ning bestemte de Summer, hvorom der var Spsrsmaal, efter det i det
forrige Aarhundrede gjeldende Coursforhold, hvorved 3 Mk. Peninger
svarede til 1 Mk. brendt eller rcent Solv. Dette Coursforhold eller
„Auralag" kaldtes det „forngilde" (d. e. „fordum gjeldende"), saa
at man altsaa ved en forngild Mark forstod z Mk. brendt eller 8 Grtu
ger. Man regnede saaledes ved Angivelse af Pengesummer, endog i
indenlandsk Mynt, paa fire forskjellige Maader.’ g) efter Marken og dens
Underafdelinger i brendt eller reent, stundom ogsaa kaldet lydigt
Solv ’), d) efter den forngilde Mark o. s. v., eller Tredjeparten af
den brendte Mark ; o) efter Marken i norske Peninger, i 1330 omtrent
Z, siden omtrent Kog mindre af den forngilde Mark; alle disse
tre Regnemaader efter Vegten; og endelig 6) efter norske talte
ger, men kun som Skillemynt ; disse Peninger forholdt sig til Vegtpenin
gerne som 3 til 2. Ved Dom af 16de Februar 1348 blev det bestemt,
at ogsaa Kongens Vissre og Leding paa Hedemarken og Raumarike
skulde erlegges efter det forngilde Auralag overalt, hvor Landskylden be
regnedes derefter.’ det vil sige, at hvor Vissren s. Ex. oprindelig var
ansat til en Ore, der skulde der nu betales Ore brendt, medens man
formodentlig siden 1340 alene havde betalt Ore brendt ifslge det da
fastsatte Forhold, hvorved vistnok den ojeblittelige Fordeel, Finansopera
tionen maaskee havde bragt, snart var opvejet. Thi vel havde rigtignok
ved samme Lejlighed en tvungen Cours, ligesaa god som den soregaaende.
’) Sedvanligviis var ogsaa „engelske Penge" herved eenstydigt. men i Midten
af det 17de Aarhundrede var ogsaa disse bleven lidt ringere; i 1345 regnedes
saaledes 5 Sh. 4 Pence engelsk paa en Mark forngild, d. e. >/, Mark brendt.
(vipl. N. li. 267), medens det egentlig kun skulde vcere 4 Sh. s’/» Pence.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
