- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
889

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

889
1355—1370. Epidemier.
dag 1360, at man ifolge Detmars Vidnesbyrd intet lignende havde seet
siden den store T>od, og at paa mange Steder neppe hvert tiende Men
neske blev i Live. I Liibeck dode paa et eneste Mgn den 10de Au
gust 2500 Mennesker’). Sygdommen kom ogsaa til Rusland, men
standsede ved Plestov 2). Endelig hjemsøgtes Norge i 1371 af en sde
leggende Smittsott, for hvilken Nabolandene merkeligt nok, synes at vcrre
bleven forstaanede. „En stor Mandeded og Drepsott gik over hele Nor
ge", staar der i de islandske Annaler 3). Iscrr skulde man tro, at denne
Sott var meget ondartet i Oslo, thi i det oftere omtalte Brev, som Hr.
Henrik Henriksson strev herfra til Kong Haakon den 15de August 137!«,
heder det strar i Begyndelsen! „jeg maa melde Eder, at Erkebiskopen af
Throndhjem dsde igaar Nat her i Oslo; Hr. Sigurd (Hafthorsson)
kommer ikke af Sengen for Ojeverk; og Fru Ingeborg (Erlingsdatter)
formoder jeg ikke kan undslippe, og har man her intet andet at agte,
end at bcrre dsdt Folk til Jorden". Paa Vestkanten kaldtes denne
Sott ligefrem „Mandedoden", hvilket ligeledes betegner den som meget
drebende; saaledes afgave ved ’l3Bo to Lagrettesmcrnd vaa Voss deres
Vidnesbyrd om, at de i Mandedodcn, da Elin Viljamsdatter (s. o. S.
412 samt nedf.) dede, var tilstede paa Finnen og saa der hendes og hendes
Mand Botulf Eindridessons Sonner Eindride og Samson levende og
Ogsaa denne Sygdom maa vistnok tages i Betragtning med
som virkende Aarsag til den overvettes Afgang paa de geistlige Personer,
at Throndhjems Discese mod Slutningen af 1371, fom ovenfor ncevnt,
ikke i Alt havde flere end fyrretyve Prester, medens den tidligere havde
henved trehundrede. Saaledes havde Landet neppe kommet sig af den
ene Sygdom, fsrend den anden begyndte, medens dens Kyster tillige
hjemsøgtes af Ufred. Tilstanden kan derfor kun have vcrret maadelig,
og mange Gaarde eller Jordstykker maa have henligget udyrket af Man
gel paa Folkehjelp. At anstille nogen Beregning over Folkemængdens
Stsrrelse paa denne Tid vilde vel vcrre en Umulighed, men naar man
betcenker, at Norge endog henved halvtrediehundrede til trehundrede Aar
senere ikke kan have haft stort over 450000 Indbyggere kan man
’) Detmar Udg. S. 276.
’) See Ilmoni, Bidrag til Nordens Sjukdomshistoria, I. S. 184, 185.
«) Isl. Annaler, Udg. S. 324. Beretningen er her henfsrt under 1373, men
de fteste og vaalideligste Haandstrifter (hvoriblandt de fsr omtalte, betegnede
.5. og I) have 1371.
’) vipl, N. I. 462. Der staar viftnok ikke udtrykkeligt, i hvilken „Mandcdsd"
Elin dede, men da hun levede endnu i 1365 (DipI.IV. I. 375), kan der alene
vcrre Tale om den sidste.
>) See T. Aschehougs Afhandling i Langes „Norss Tidssirift", 11. S. 305 fgg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0907.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free