Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1355—1371. Stcederne l Norge. 697
ogsaa de ovrige Byer. Bergen bestod del, strengt taget, ikke af mere
end den übetydelige Teel, der ligger paa Dstsiden af Vaagen og i Vaags
bunden. Men fremme paa Holmen reiste sig en heel Klynge af store
Pragtbygninger, Christkirken med Biflopsgaarden og Chorsbrodregaar
dene, Kongsgaarden, af hvis fordums Pragt der endnu ere anseelige
Levninger, med Apostelkirken, formodentlig den ssjsnneste Spidsbue-Byg
ning i Landet, og Prediterklostret med Kirke; for dem, der sejlede ind
til Staden, maatte disse Bygninger allerede i lang Afstand vise sig og
give Staden et festligt, storartet Prcrg. Lamger indad ojnede man Taar
nrne af de ovrige mange Kirker; paa Nordneset hcrvede det vidtloftige,
og sikkert ogsaa prcegtige Munkeliv Kloster sig med sin Kirke, og loen
ger inde lonsklostret saavelsom de anseelige Privatbygninger; indenfor
Vaagsbunden var Nonneklostret, der vist ogsaa Horte til Stadens Pragt
bygninger. Trods sin ringere Udstrækning og Folkemængde har Bergen
saaledes dog maastee i hine Tider nok seet vel saa anseelig ud, som nu-
Stavanger derimod er en af de Byer, som man maa an
tage mindst har forandret sit Udseende, thi af hvad der gav den sit Prcrg,
Domkirken med Biskopsgaarden og de ovrige tilhereade Bygninger, staa
idetmindste de to forste endnu, og forovrigt var Byen sikkert heel übe
tydelig. Skien maa i hine Tider have haft et langt tarveligere Ud
seende end nu ; thi hvad der nu iscrr giver den sit meste Prcrg af Vel
stand og Driftighed, de lange Rcrtter af Sagbrug henover Oerne, vare
da ej til, ligesaalidet som Hen mellem Gimss og Byen kan have vceret
beboet, da Oerne selv ikke, som nu, vare forbundne med Broer over
Fosserne, men al Forbindelse mellem begge Sider af Elven hovedsage
lig fandt Sted et godt Stykke ovenfor disse, til Vands, i Ncrrheden af
den under Klostret horende Hakasteins Kirke, hvorfor ogsaa dette Over
fartssted kaldtes Hakasteins-Faret. Heller ikke er det sandsynligt, at
Staden har udgjort stort mere end en eneste Gade fra Vest mod Ost,
eller mellem Lunde og Bratsbergskleven langs Vejen, der forte fra Fa
ret forbi Elvens nordligste Bugt op til Gaarden Bratsberg, fordum
Tag Eilivsssns og Gregorius Dagsssns Odelsscrde, nu, som del synes.
Sysselmandens Residens, stjsnt en betydelig Deel deraf vel ogsaa tilhsrte
Klostret. Denne paa Hsjden liggende Gaard med tilhsrende Capel og
formodentlig andre anseelige Bygninger har formodentlig i de Tider vcrret
det mest fremtrædende Sted af Byens Omgivelser, og derncest Klostret paa
den smukke Gimss, Om Tunsberg maastee i og for sig ikke i hine
Tider var betydeligere end nu, saa maatte allerede det sterke, af flere
’) Om de enkelte Gaardes og Kirkers Navne i Nidaroos og Bergen see Hist.
geogr, Vestr. over Norge S. 33—41.
Munchi H!st°tie. Anden Hovedafdeling, /. 57
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
