- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
914

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

914 Magnus Erlkssen og Haakon Magnusson.
de Steder, hvor vi have omtalt eller fremdeles komme til at omtale dem.
Tet er ellers allerede i de her gjennemgaaede Tidsrum kjendeligt, og vil
i det folgende end mere blive indlysende, hvorledes disse personalhistoriske
Forhold, de anseede Slegters Opkomst eller Aftagen, deres indbyrdes For
bindelser ved Giftermaal mellem Medlemmerne, og de store Godsers Sam
ling under faa megtige Ejeres Besiddelse, er af storre og mere indgri
bende Vigtighed for Norges Historie, end for de fleste andre Landes paa
den Tid.
Om Forholdene paa Orknperne i Tidsrummet siden Kong Haakons
Tronbestigelse vides der ikke stort mere, end vi allerede have meddeelt,
(s. o. S. 634), nemlig at den svenske Herre Erngifl Sunesssn om
Vaaren 1353 fik Titel af „Jarl over Oerne", som han dog efter den
Tid neppe nogensinde betraadte, og at den skotske Hovding Tuncan An
dersson i 1357 lod udgaa et Manifest til Orknsernes Indbyggere, hvori
han som Vcrrgc for Malise Jarls rette Arving (nemlig hans Tatterson
Alexander de le Ard) forbod dem at lade nogen af Landets Indtcrgter
aaa ud af Landet, samt at Almuen paa Oerne i den Anledning tilstrev
Kongerne Magnus og Haakon og bad om deres Hjelp herimod (s. o.
S. 648 649). Det er forhen antydet, at denne Skrivelse maastee
kunde vcere bevirket ved den Omstændighed, at Kongerne, efter hvad man
maa antage, under Feiden med Kong Erik og hans Tilhængere havde
frataget ErMgist, som en as disse, hans larldomme og Indtægterne
deraf; men hvis han ifolge Forliget i lonkoping fik dem tilbage, maatte
vel ogsaa Sporsmaalet om Alexander de le Ards Rettigheder for det
ftrste bortfalde. Tet er imidlertid heel sandsynligt, at Erngisl’s egen
Ret til larldommet ligeledes bortfaldt, om ikke samtidigt, saa dog meget
kort Tid derefter; thi allerede i Teeember 1360 stjenkede han noget Jorde
gods paa Oland til Nonneklostret i Kalmar til Sjcrlebod for sig selv og sine
tvende Hustruer Mcereta og Annot ’), ved hvilken Lejlighed han ogsaa omta
ler den sidste saalrdes, at man maa antage, at hun allerede var dod ; da det nu
var med hende, at han havde faaet larldommet, og det ikke lader til, at
de havde Bsrn sammen, fulgte heraf, at larldommet selv, eller hans Teel
deraf, faldt til de andre Arvinger. Alligevel beholdt Erngifl larletitlen
til sin Tod 1392’"), uagtet han dog stundom ogsaa slethen kaldte sig
i) Brev i det sv. RigsarchiU. Her siges det vel ikke udtrykkeligt, at Annot var
dsd, men hun omtales under eel med hans forrige, afdede Hustru.
2) Erngisl Jarl dsde tfelge Vadstena-Dagbogcn den 2den August 1392. sc–.
i. Bv. l. 10?.
75. Begivenheder paa Orkneciue,, Hjaltland og Island.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0932.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free