Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
931
1355—1371. Begivenheder paa Grenland.
altsaa hans Formand Arne vcrre dsd, hvis han ikke er den samme Arne,
som omtrent paa den Tid kom til Fcrroerne (s. o. S. 557). Nogen
Fart paa Gronland var der vel, men hojst übetydelig. I 1367 udru
stedes fra Island en Knarr derhen, men paa Tilbagereisen 1369 forliiste
den med alt Godset ved Norges Kyst, og kun Folkene reddedes Over
hoved sporer man ogsaa i dette Stykke, som i alt Andet, den Magtlss
hcd, der nu hvilede over Nordmandene og forberedede den politiske Umyn
dighedstilstand, hvori de efter faa Generationer nedsank, saaledes som vi
i det Folgrnde ville erfare.
Ogsaa Finmarken regnedes nu, fornemmelig efter Delingen 1355,
sedvanligviis til de saakaldle Skatlande. Om Tilstanden der i det Tids
rum, vi nu have behandlet, veed man saa godt som intet andet, end at
dette Landstab ideligt var udsat sor herjende Anfald af Nusser og Kare
ter, hvis Indbrud sikkert vare langt flere og hyppigere end de faa, som
de islandske Annaler omtale. Saaledes omtales i et Doeument fra denne
Tid, at Lengjuviks Kirke blev opbrendt af Karelerne, en Begivenhed,
hvorom Annalerne intet indeholde. Omstændighederne vare derfor ikke
mindre end gunstige for Landets Colonifcring ved Nordmandene og Chri
stendommens Udbredelse; imidlertid lader det dog til, at de saa kaldte
Bumlrnd eller norske Colonister ikke vare saa sjeldne, og det var vel
iscerdeleshed for deres og de ncermcst boende Haalogalendingers Skyld, at
man overhoved fandt det nodvendigt at forsvare Finmarken mod Russer
og Kareler, og at Vargohuus Slot blev holdt vedlige, hvorom der, som
vi have seet, var Tale i 1340. Men hvorvidt der blev gjort klcrttelige
Skridt til de egentlige Finners Omvendelse til’Christendommen, er vel
et stort Sporsmaal. Deres Nomadetilstand maatte visselig gjsre dette
meget vanskeligt, og nogen udtrykkelig Beretning om Missionærers Ud
sendelse haves ikke, ligesom man heller ikke finder Kirker ostligere belig
gende end Tromso og Lengjuvik omtalte; overhoved er det vel altfor
vist, at alle Omvendelsesforsog snarere skete med Ild og Sverd, end
med det Gode, og at der var en stadig Krig mellem dem og Vumcen-
Vi have vel seet, at Kong Haakon den ste virkelig ej alene
sogte at beskytte Finnerne mod de kongelige og biskopelige Ombudsmands
Haardhed, men ogsaa ved visse Lettelser at lokke dem til at lade sig
christne. Men denne Mildhed var neppe af Langvarighed. Derfor kunde
’) Isl. Ann. S. 316, 320.
2) At de hedenste Finner betragtedes som Fjender, der med Vaabenmagt ssulde
tvinges eller udryddes, seer man af fiere pavelige Buller, navnlig den af 10de
Februar 1323. hvorved der lovedes Syndsforladelse til dem, som forsvarede
Landet imod disse „Korsets Fjender".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
