Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Skriften - 2) Tøjet (Stoffet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
M» ««»—«
Sprog kaldet Tøjet (Stoffet), er en Sanimenscetning
af 70 Dele Bly og 30 Dele Antimon (Regulus).
Denne Sommenfætning giver en Masse, som i smeltet
Tilstand let lader sig støde i hvilkensomhelst Form og
dog besidder en saadan Grad af Sprødhed og
Haardhed, at Bogstaverne taale det stærke Tryk af
Haandog Hurtigpressen
Det her angivne Metalblandingsforhold tjener kun
som almindelig Normz til meget smaa Skrifter og fine
Linjer holdes Skriftstoffet blødere, da ellers
Stødningen af saa svage Bogstaver ikke vilde lykkes. Ogsaa
sætte mange Skriststøbere endnu smaa andre
Tilsætninger, enten Tin, Kobber eller Staal og holde sine
særegne Tilsætninger hemmelige
Bogtrykkerne undersøge Stoffets Godhed ved
Modtagelsen af ny Skrift ved at sønderbrcekke nogle Bog-"
staverz lade de sig let bøje, saa er Stoffet for blødtz
viser Vrnddet for megen Glands eller har endog et
porøst Udseende, saa er Stoffet for sprødt eller forbrændt.
Samtlige Vogstaver, Tal og Tegn i en Skrift af
samme Sort stødes for det Første i Forhold til deres
mere eller mindre hyppige Forekomst i Satsen og
dernæst i Forhold til en bestemt Vegt (Verkskrifter efter
Centner, Sir- og Plakatfkrifter efter Pund og
Miltimumog efter Tal).
Dette Forhold er fastsat efter Erfaring og
Beregning, og kaldes af Skriftstoberne Støbeseddel (t.
G»ießzettel, fr. poljee, eng. bill). Forholdet er forskjelligt i
de forskjellige Sprog. Saaledes forekommer iFransken
foruden Akeentbogstaverne flere Vokaler og i Engelsken
flere h, t, w, end i vort Sprog, hvorimod i disse Sprog
ce, ø bortfalde og k i Fransken knn sjælden forekommer.
J Thdsken ere ch, ek, ß, tz, sch hyppige, medens vi have
liden Brug for demz Omlhdsvokalerne have der sine
egne Tegn ii, ö, ti. Svensken har sit ä, it, d,— ck osv.
Jnholdet af det, som sættes med en Skrift, er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
