Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Skriften - 3) Systemerne - 4) Keglen og de efter dens Størrelse forskjellige Benævnelser paa Skriftsorterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
» stik
mange, især sydtydske have adopteret denne simplere
Benævnelse Derncest følger Kvartpetiten (Viertelpetit)
eller to Punkter, faa Kvarteieero (Viertelcieero) eller
tre Punkter, ——Halvpetit eller fire Punkter. Dette er
den mindste Keglehojde, hvorpaa der stødes Skrift, og
den er bekjendt under Navnet Diamantskrift. De
mindre Kegler tjene til Mellemslag eller
Skydning, d e Fyldning til Aabning mellem Li 111erne og
en saaledes sat Tekft kaldes skndt»si
:
Beregningen efter Punkter danner tillige et
Derimalsystem sor Udslntning, Mellemskud (Melletnslag) og
Formater.10 Punkter (Korpus) er Normalstørrelfen
som Geviert, og man betegner den
shstematiskeFormatblhsteg efter saadanne Gevierterz t. Ex. en Bundsteg
til sædvanligt Medianoktav vilde 40 : 10 (Forholdet
mellem Længde og Bredde). Den store Konkordants
har efter dette Decimalsystem 5 Korpnsgevierter eller
50 Punkter eller 25 Kvartpetiter (efter Cicero- eller
Duodecimalshstemet 4 Ciceros eller 24 Knartpetiter)
U dflntningen inddeles ligeledes hensigtsmaessigst
efter dette Decimalsystem i 1-,11-2-, 2- og 4-punktige
Spatier, Halvgevierter og Gevierter, da Tabeller og
Parangonager med dem lader sig nøiagtigt ndslutte, og
enhver Formatbredde med dem i Forbindelse med
Mellemskaddet (Mellemslaget) let lader sig danne.
4) Zieglen og de efter dens Størrelse forskjellige
· leenaxostelfer paa Skristsorterne
Keglen betyder Udstrækningen mellem de to Sider
af Typerne, mellem hvilke de ere over- og underskaarne,
og efter hvilke de danne rette Linjer under
Sammenstillingen. Tykkelsen efter Bredden er derimod meget
forskjellig og afhænger af Billedfladens Bredde;
saaledes hart. Ex. det lille i, l og andre den mindste, det
store M og W den største Bredde Vi kunne kalde
Keg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
