Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Sætningen - 3) Den glatte Sats - c) Justeringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
den begynde umiddelbart efter Notetegnet i Teksten. Paa
den næstfølgeude Side bliver kun taget to Linier Tekst,
hvis Noten endnu gaar over paa den atter følgende
Side. Mellemflaget paa hver Side af Notestregeu
indrettes ved Justeringeu.
Under enhver justeret Side bliver endelig tilsidst
sat en Kvadratlinje (Korpus eller Cieero), det saakaldte
Underslag Underslaget har et dobbelt Øjemed»
Det forhindrer ved Opløsningen Omfalden af den
sidste Litije, og derved spares en større Krydssteg ved
Formatleegningen.
J mange Verker finder man paa Siderness Naud
(iMargen) Afsnittets Indhold kortelig angivet. Disse
Randbetegniuger kaldes Marginaler (t. Marginalien,
fr. notasmarjgjimles, eng.8icle—n0tes). Tidligere var
deres Anvendelse meget mere udstrakt, uu derimod
finder man dem næsten udelukkende kun i historiske
Berker. De lette Opsegningeu for Læserue, uden at man
behøver at gaa tilbage til Overskrifterne eller ledei
Registret. Sætteren sljelner mellem to Slags
Marginaler, levende og døde. De første angive Afsatsens
Indhold i mindre Skrift, Perle eller Noupareil, og blive
sædvanlig indrettede i Konkordantsbredde. De sidste
angive kun Aarstalleue og have fire Taltegns og
Punktums Bredde. Margiualerue blive stillede lige ud fra
den eller de Linjer i Teksten, til hvilke de høre, og de
aabne Rum udfyldes med Stege eller Kvadrater. Fra
Kolnmneu selv ere de knu adskilte ved paa langs satte
Halvpetitti. Marginalkolmnnerne blive stedse satte paa
Bogens Opskjcrringssider.
Siguatureu (t. Signatur, fr. crau, eng. kom)
betegnes ved almindelige Taltegn og sættes under deu
første og tredje Side (paa den sidste med en Stjerne
der skilles fra Tallet ved en Slis), saa at der kommer
til at staa en Signatur til Venstre paa enhver Form
af et Trykark. (Den første Form kaldes Primen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
