Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 40 —
eller ogsaa ved skorstensildens skin. Han tænkte derfor
paa, hvorledes han skulde kunne forskaffe sig et lys, og
han fandt et middel. Han benyttede nemlig fedtet af
den skudte gjed som olje, gjorde sig væger af lærred
og kunde saaledes holde en liden lampe istand, som
han havde reddet paa vraget.
Tolvte kapitel.
Baade glædeligt og sørgeligt.
En maaned efter regntidens begyndelse lagde
Robinson merke til nogle planter, som skjod kraftigt i
veiret foran hans skanse. Hvor stor var ikke hans
forbauselse, da omtrent et dusin bygaks kom tilsyne nogle
dage efter. Taarerne stod ham i oinene, da han saa
denne nye Guds gave, han foldede hænderne og bad
sagte: «Giv os idag vort daglige brød.» I flere
maaneder havde han gjennemstreifet omegnen og intet
fundet, som kunde være ham en erstatning for de næsten
fortærede levnetsmidler fra skibet, og nu voksede bygget
tæt ved hans bolig. Hvorledes var dette gaaet tilr
Han tænkte sig længe om, og tilslut forstod han det.
Hvad han selv som en daare havde kastet bort, det
havde den kjære Gud gjengivet ham som en skjøn gave.
Ved et sterkt tordenveir havde den tanke forskrækket ham:
«Hvad om lynet skulde slaa ned i dit krudtforraad?»
Han havde 120 kilo i kjælderen og vilde være fortabt,
hvis en eneste gnist traf det. Derfor delte han det i
en mængde poser og pakker og gjemte det paa
forskjellige tørre steder. Ved denne leilighed havde han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
