Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 50 —
Kort efter indfandt sig en af hans katte, som han
havde savnet i nogen tid, og det med familie; den
bragte tre unger med. Senere formerede hans katte sig
saa sterkt, at han for største delen maatte jage dem ud
af huset.
Robinson brugte endnu ikke som andre folk at
gaa ud og ind i sin bolig gjennem døren, men steg som
en tyv over pallisaderne ved hjælp af stigen, som han
tog med sig igjen, naar han havde brugt den. Det var
en meget ubekvem indretning. «Hvad frygter du for?»
sagde han til sig selv, «de største dyr, du har seet paa
øen, er gjeder og de skal altid faa lov til at komme.»
Han vilde allerede til at nedrive saa meget af skansen,
at han kunde anbringe en dør deri. Men førend han
begyndte paa det, overveiede han det dog endnu en
gang og tænkte: «Bedre at være forklog end
efterklog!» ti han havde endnu ikke været omkring
paa hele øen. Derfor slog han ind paa en middelvei
og gravede fra kjælderen en gang, der førte ud ovenfor
skansen, saa at denne forblev uskadt, uden at han dog
mere havde nodig at tage stigen tilhjælp ved sine
udflugter; gangens aabning tildækkede han med buske.
Saaledes havde han det meget lettere og var alligevel
ganske sikker.
Den 30te september, hans fødsels- og redningsdag,
kom; han havde da tilbragt et aar paa øen. Robinson
feirede dagen som en dobbelt festdag og takkede Gud
for de mange velgjerninger, han havde vist ham. Hvor
mange farer havde han ikke overstaaet, hvor mange
kostbare fund havde han ikke gjort, og hvor var hans
hænders arbeide ikke lykkedes for ham! Ofte havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
