Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 71 —
taget den med. Han raabte paa sin snaksomme ven, og
denne satte sig fortrolig paa Robinsons haand og gjentog
uafladelig alle de ord, den havde lært, som om den var
glad ved at gjense sin herre.
Nittende kapitel.
Robinson fanger gjeder.
Robinson havde i lang tid nok med denne ene
so-tur; baaden, som han havde forfærdiget med saa stor
møie og med endnu større møie bragt i søen, blev
liggende paa den anden side af øen, langt fra hans bolig.
Han levede rolig og tilfreds, erkjendte med taknemligt
hjerte alle de velgjerninger, Gud havde bevist ham, og
knurrede ikke over, at han maatte leve alene og fjernt
fra menneskeligt samkvem. Han blev, efter som aarene
gik, stadig flinkere til at arbeide sine redskaber, thi noden
er en god læremester. Han dreiede nu sine potter paa
en trinse, saa at de saa ganske godt ud, lavede af den
fineste lerjord tobakspiber, som kunde kappes med de
bedste arbeider; han havde bragt det saa vidt i
kurvfletning, at han havde et helt forraad af de forskjellige
slags kurve, og lod sine huder ikke længer blive haarde,
men vidste at garve dem rigtig smukt.
Saaledes havde Robinson tilbragt ti aar paa øen.
Han bemerkede ikke uden bekymring, at hans
krudt-forraad havde minket meget. Derfor tænkte han alvorligt
paa, hvorledes han skulde skafte sig kjød uden at
behøve at skyde hvert stykke vildt, og med iver vendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
