Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en lo meter lang gang ind i en større hule, som vel var
7 meter høi. Han saa sig om, og han blev henrykt
over det herlige skuespil. Vægge og tag kastede skinnet
af hans lys tusendfold tilbage, og de funklede som af
guld og ædelstene. Bunden var jævn, tør og bedækket
med en rødlig sand. Hvilken herlig hule! Bare
indgangen havde været lettere; dog havde ogsaa denne
mangel en god side. Robinson besluttede straks at
benytte denne hule som gjemmested for alle de gjenstande,
som især havde værd for ham. Han bragte did to bøsser
og tre geværer; de øvrige syv, som han havde paa sin
borgmur, lod han ligge, hvor de var. Da han bragte
sit krudtforraad bort, fandt han, at der i et fad, hvori
der var trængt søvand, kun var fordærvet et lag af tre
tommers tykkelse. Indenfor denne haarde skal laa
ligesom en kjærne godt krudt. Det var ogsaa et kostbart
fund! Alt dette opstablede han i hulen og beholdt kun
et haandforraad og noget bly i sin bolig. Det syntes
ham, at han lignede en af hine gamle kjæmper, der
havde sine skatte i huler og kløfter. Den gamle
gjede-buk var allerede død. Robinson vilde skaffe den bort;
men da dette var besværligt, skjøv han den bare længere
ind i hulen.
Treogtyvende kapitel.
De vilde kommer igjen.
Treogtyve aar havde Robinson nu tilbragt paa øen,
og han havde vænnet sig saaledes dertil, at han villig
vilde have fundet sig i at do paa øen, ligesom den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
