Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 130 -
Treogtredivte kapitel.
Endnu en baad med oprørere lander.
Robinson bragte fangerne ind i den hule, han havde
opdaget, og efterlod Fredag for at bevogte dem. Derpaa
forte han kapteinen og hans ledsagere ind i sin fæstning
ved hjælp af stigerne og satte for dem det bedste, hans
spisekammer formaaede. De kunde ikke forundre sig
nok over de sælsomme, men hensigtsmæssige indretninger
i denne eneboerbolig og blev endnu mere forbauset, da
Robinson fortalte dem hovedbegivenhederne i sit
forunderlige liv og beskrev dem alt, han havde gjort paa øen.
Hvilken nydelse for ham efter saa mange aars forløb for
første gang at kunne tale med dannede landsmænd.
Alligevel afbrød snart Robinson selv den vederkvægende
samtale med de ord, at de fremfor alt maatte finde paa
midler og udveie til at vinde skibet tilbage. Der var
endnu 26 mand ombord, og det var at forudse, at de
vilde værge sig til det yderste, da de kunde vente sig
den største straf, hvis de blev beseiret og taget tilfange.
«Vi er kun fem mand,» sagde Robinson, «og kan umulig
vove et aabent angreb paa dem. Vi maa bruge en
krigslist. Høist sandsynligt vil folkene i skibet, naar de en
tid forgjæves har ventet paa sine kammerater, sende en
anden baad for at søge efter dem. Vi maa da afskjære
tilbagetoget ogsaa for dette hold, det vil sige, vi maa
fremfor alt tage baaden i besiddelse.» Den første baad
var allerede berøvet ror og seil; men Robinson lod nu
tillige bore et hul i bunden paa den og fik den trukket
saa langt som muligt op paa stranden.
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
