Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 140 —
skib; det og alt, hvad der er i det, tilhorer Eder.»
Robinson rettede sine oine paa havet og saa det
prægtige skib ligge ganske nær den lille bugt, gyngende sig
stolt paa bølgerne. Hvilket syn! Robinson kunde ikke
tale; han trykkede kapteinen til sit bryst, og begge
opsendte en stum takkebøn til Gud, der paa en saa
vidunderlig maade havde gjort hver af dem til den andens
redningsmand.
Kapteinen havde bragt Robinson en mængde
forfriskninger og mange andre skjønne ting fra skibet,
deriblandt ogsaa en staselig dragt samt fint lintøi, hvilke
sager var ham meget velkommen, skjont han først neppe
vidste, hvorledes han skulde bevæge sig i dem.
Foruden Robinson glædede de to gidsler sig heller
ikke lidet over, at deres kammerater havde gjort sin
skyldighed, thi de blev nu straks sat i frihed. De øvrige
fanger lod Robinson bringe til sommerboligen. Han
selv indfandt sig ogsaa der i sin nye stasdragt, og da
alle var tilstede, og kapteinen havde taget plads ved
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
