Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 148 —
gik nu nedad, hestene traadte igjennem den skare, der
havde dannet sig paa sneen, og man kom kun langsomt
og med stor forsigtighed fremad, og solen begyndte at
gaa ned. Pludselig lod et angstraab. Fredag, som var
blandt de forreste, sprængte frem og saa, da han bøiede
om et hjørne, føreren i en skrækkelig stilling. To ulve
gjorde et rasende angreb paa ham; den ene hang fast i
brystet paa hesten; den anden sprang fra siden op paa
føreren og borede sine spidse klør og tænder i hans Iaar
og arm. Fredag rev hurtig bøssen fra skulderen, men
blev et øieblik staaende tvilraadig, thi kuglen kunde
ligesaa let træffe føreren som ulven; men hvis han ikke
skjød, saa var jo føreren alligevel fortabt. Han skjød
altsaa, og det dristige vovestykke lykkedes. Ulven
styrtede til jorden med gjennemboret hoved. Den anden ulv
studsede ved skuddet og løb hurtig bort, da den saa sin
kammerat ligge paa jorden og en anden rytter komme
til. Føreren var ilde tilredt, dog kunde han holde sig
paa hesten, da saarene var blevet godt forbundne.
Snart efter blev karavanens opmerksomhed henvendt
paa noget andet. Ulvene havde været fortrop for en stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
