- Project Runeberg -  Robinson Crusoe /
157

(1900) [MARC] Author: Daniel Defoe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 157 —

i ni uger, var der udbrudt hungersnød ombord. Förste
baadsmand og matroserne saa ud som skeletter, men de
havde dog sørget bedre for sig end for de arme
passagerer, nemlig en aldrende ærværdig dame med sin son
log tjenestepige, som var i kahytten. Et vemodigt smil
:spillede om morens læber, da folkene fra «Merkur» viste
:sig og tilbod sin bistand. Hun syntes at ville sige, at
for hende selv kom hjælpen for sent, og pegte paa sin
isøn, der fuldstændig afkræftet laa paa en seng. I munden

!havde han en hanske, som han tildels havde
sonder-gnavet. Tjenestepigen laa paa gulvet ved siden af sin
herskerinde i heftige krampetrækninger. Det lykkedes
dog lægen at redde hende fra døden, men den gamle
dame blev endnu samme dag forløst fra sine lidelser.
Robinson forsynede det bortdrevne skibs mandskab med
de nødvendige levnetsmidler, hjalp dem med at faa reist
en nodmast og overlod dem sin dygtige styrmand paa
tilbagereisen til Barbados, da hans vei senere førte der
forbi. Han fortsatte nu sin egen reise, efterat han havde
taget den gamle dames son og tjenestepige ombord i sit
skib, da de ikke vilde blive længere ombord i det andet.

Fra nu af gik reisen lykkelig for sig og uden
afbrydelse. Endelig var de i det Caraibiske hav og ikke
langt fra det sted, hvor Robinsons o skulde ligge. En
morgen tidlig fik de i det klare solskin øie paa nogle
klipper, som ragede frem over vandet. «Der er den!
der er den!» raabte Fredag henrykt og var saa ude af
sig selv af glæde, at han vilde springe i havet og svømme
hen til øen. Skibet var endnu en mils vei borte, da han
pegte paa Robinsons bolig og en del mennesker, som
|stod paa et fjeld i nærheden af den. Robinson den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:58:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dfccrusoe/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free