Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 178 —
selig farvedes hans blege kinder med en glødende rødme
og han raabte: «Hvorfor skulde jeg ikke blive paa øen
og gjöre alle disse mennesker til gode kristne? Hvis
det lykkes mig, saa vil jeg være lykkelig, selv om jeg
aldrig skulde forlade denne ø og gjense mit fædreland!»
Robinson gav sit bifald af ganske hjerte, og de talte
længe og ivrigt om udførelsen af denne skjønne gjerning.
Under denne samtale var de kommet til
englændernes bolig, og Robinson, som var gjennemtrængt
af sin fromme vens begeistrede ord, tiltalte sine
landsmænd saaledes, at ordene maatte gaa til hjertet, ligesom
de kom fra hjertet. Atkins svarede paa sine kameraters
vegne. Han takkede Robinson for hans gode mening,
og presten for den gjerning, han stod i begreb med at
udfore og sagde: «Vi har alle fire vore koner kjær og
glæder os hjertelig over, at vi kan blive viet til dem.»
Men vielsen skulde ikke fuldbyrdes, forend kvinderne
var blevet kristne. Den unge prest begyndte straks sit
verk og gjorde det efter enhver from samtale englænderne
til pligt, at de skulde undervise sine koner i de kristelige
sandheder, som nu i deres eget sind var bleven opfrisket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
