Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 180 —
hvad vi taler og tænker? Her er den bog, jeg bad ham
om da jeg laa paa knæ med dig i skoven. Han har
hort vor bon og opfyldt den!»
Treogfirtiende kapitel.
Hjemreise.
De tolv dage, Robinson den yngre havde tænkt
at blive paa øen, var gaaet mere end to gange. Først
paa den 26de dag gik han ombord. Den for kolonisterne
bestemte baad beholdt han foreløbig; den skulde vende
tilbage til øen fra Brasilien, ladet med nyttige gjenstande.
Da «Merkur» havde udfoldet sine seil, hilste den til afsked
med fem kanonskud. I tre dage havde den gunstig vind,
da indtraadte vindstille, og nordøstlige strømme drev den
ind mod fastlandet. Havet laa som et speil; i det fjerne
opdagede man mange sorte pletter paa den glinsende
flade, og kapteinen saa gjennem sin kikkert, at det var
kanoer fulde af vilde, som hurtig roede henimod skibet. De
kom snart nærmere; der var 126 baade, af hvilke mange
var bemandet med indtil 1 7 mand. Kapteinen lod seilene
beslaa, ankeret kaste og to baade bemande, som skulde
blive i nærheden og tilintetgjore ethvert forsøg paa at
entre skibet eller stikke det i brand. Da de vilde var
kommet ganske nær, søgte de at omringe «Merkur».
Folkene i baaden gav dem tegn til at trække sig tilbage,
men de svarede med pile og saarede en matros. Nu lod
kapteinen kanonerne holde i beredskab. Samtidig traadte
Fredag frem i baugen og opfordrede dem i deres sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
