Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
om disse Egne, det er den dybe Stikhed, denne dødsskille
Taushed, søm fremhæves ved Hjulets eeussormige Piben
i Sneen, og ved røvfkkglens Skrig.
Da jeg sor slere Aar siden paa nkikk reise sra Jtalien
kom denne samme Bei, opholdt jeg mig nogle Dage der-
nede i Innsbruck, og gjorde da slere Baudriuger her
i Bjergene med en ukkg Skotlænder; hau sakkdt en stor
lighed mellem ratnren her og den i hans Hjem ved
Edinburgh; de legeude Børn søran Bønderhuseue, Kilde-
vældene, der overalt sprudle srem, Klangen as Klokkerne
om Ovægets Hals, Alt var som i hans Hjem; han blev
ganske veenkodig, og da jeg, sor at sorstærke ham Billedek,
begyndte at synge en bekjendt skotsk ^relødie, brast han
i Graad øg blev syg; vi maatte sætte øs ned, øg sør-
uuderligt nøk, da jeg saae mig øm, stød der paa det
eensømme Sted mellem de nøgne Klippebløkke et
Træ-monument, hvorpaa var malet hebraiske Bogstaver; en
Hyrde, som kom sorbi, spkkrgte jeg om Betydningen, og
han sagde, at en Jøde var begravet her, man havde
ingen Kirkegaard sør den Slags Folk, og dersor havde
man lagt ham herkkde i Bjergene, men een as hans
Troessorvakkdte, som reiste med hank, havde sat hank dette
monument; kkkin Phakktasi sattes ved denne Fortælling i
lige saa stærk Bevægelse, som Skotlænderens Følelse var
blevet det ved Skuet as ratureu, øg døg gkemte jeg
saa ganske dette Oieblik, der søm en dnskende Blomst
fuld as Poesi her sremskjød i Oieblikket^ jeg har husket
hundrede andre ubetydelige Ting, men ikke denne, øg nkk
pludselig ved at see Jnnsbrnck sor mig, ved at rkklle
sorbi den lille Bjergvei, jeg da gik opad, og hvor endnu
de mange Kilder pladskede, ganske som hiin Asken, vaagnede
Tanken saa levende; det var, som Bandene spurgte. husker
Du det^ jeg syntes, det var kun nogke Timer siden, jeg
var her, og jeg blev tankefnkd derved og det med Grkknd;
hvormange binder slumre der ikke i vor Sjæl, hvor
^eget, som vi kunne være glade ved at have glenkt; okkk
kku engang alle hine binder med Eet vaagne^ — jeg
tænkte paa Skriftens Ord . vi sknlle gjøre regnskab før
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
