Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Beieu gaaer bestaudigt i Siksak opad, og det gaaer
langsomt. Sknet tilbage er storartet og bliver ved hvert
Skridt sremad as større Birkning. busten var ganske
rosenrød, Bjergene med Snee saae ud, søm ekk skinnende
Sølvsky, øg altsøm det røde Skjær sørsvandt i busken
og den blev mere og mere reen blaa, laae der rak i
Dalen, bysene blinkede fra Byen, som var der en Stierne-
himmel ukkder os. Astekken var saa stille, vi horte Sneen
knage kkkkder Bognhjulet. maanen, som kun var i første
Ovarteer, skinnede klart nøk til at oplyse alle Gjenstande
rukkdt om i den hvide Snee nden dog at betage os Skuet
af de mange Stjerner; stundom saae man een af disse,
saa klar og funklende lige ved en Bjergtinde, og det saae
da ganske ud, som var der et Fyr deroppe. Hjulsporet
gik tæt ved den dybe, svimlende Afgrund, hvor der intet
rækværk er, intet, uden hist og her ekk mægtig Gran,
der med sine lange rødder hølder sig sast ved Skrænten;
i maanelysek saae der bundløst kkd dernede; hvilken Stilhed^
kun ^yden as en Bæks Brusen var at høre^ ikke ekk
Bakkdrer mødte vi, ikke en Fugk sløi øs sorbi; og suark
blev det saa kokdt, at der srøs Jisblømster paa Kareth-
viuduerkke, og vi saae kun Straaler as maanen, der
brødes mød Blomskernes Kant. Bi holdt stille i Steinar,
hvor vi i Bertshuus- Stuen stokkedes om en Kakkekovn
kkked messingkugler paa, og vederkvægedes med en karvekig
Fredagskosk, mens Kudsken sykdke Bognen med Hø, ak
vi kunde høkde Fødderne varme. Der laae ikke megek
Snee herøppe, men bikkerkig køkdk var dek^ nekop Klokken
Tolv passerede vi Brenner, dek høieske Punkt, øg skjøndt
Kulden bestakkdig var den samme, sølte vi dog mindre
til den, idet vi sad med Fødderne i det varme Hø øg
med Tanken i det varme Jtalien, som vi kkkk rullede ned
ikkkod. De tilsrosne Biudktes-ruder begykkdte at smelte,
Solen brød srem, Gran-Begetatiønekk blev meer øg meer
yppig, Sneen ubetydeligere; "det gaaer mød Jtalien^"
sagde vi, øg døg srøs Pøskillønen kkdekksør, saa Kinder
øg ræse havde samme Farve, søm morgenskyerne.
Beien sølger beskandig den brusende Flød; Fjekdeue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
