Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
støde Kister, Sække, støre Krukker, øg paa Bæggene hang
gamle Klæder øg Geværer. fen herfra var endnu eu
kkdgang; jeg aabnede Døren til denne øg stød nu i en
lang, smal Gang; jeg fulgte den øg standsede ved en
Dør — skulde jeg gaae videre^ jeg lyttede. Da lød
derikkde med Eet tø Fløitetøner, en dyb og en høi skærende;^
ester et f ellemrukn gjentøges de.
Jo længere jeg lyttede, des sikkrere var jeg paa, at
det ikke kuude være sra eu Fløite, disfe Tøkker køm, —
jeg løftede Træklinken, øg Dørekk fløi øp i en Fart, langt
hurtigere eud jeg veutede det; — Bærelfet var fvagt
oplyst as en ^akkkpe, ekk gammelagtig Bonde, med et langt
hvidt Haar, sad halv asklædt i ekk lænestol og blæste
paa Fløite.
Jeg gjorde en undskyldning for, at jeg kom, men
han lagde ikke f ærke til mig; jeg trak Døren i øg vilde
gaae; men den aabnedes igjen, øg en uug Knøs, jeg ikke
havde bemærket, fpurgte mig med hviskende Stekkkkkke,
hvem jeg søgte.
Den Gamle, jeg havde seet, var Husets Oukel; hakk
var sikkdssvag øg havde været det fra sit sextende Aar. —
Jeg vil sortælle det ^idet derom, man sagde nkig.
Hans Sygdom var som pustet paa ham; Jngen kjendte
Grunden; han havde alt som Dreng blæst smukt paa
Fløite, men sra en bestemt rat as aldrig siden sørsøgt
uden disse tø Toner, en dyb veemodig og en høi pibende.
Disse gjentog han ideligt og det ofte flere Timer om
ratten. fan havde forføgt paa at tage Fløiten fra
ham, øg altid blev han da fom et vildt Dyr; med Fløiten
derimod fad han kkkild og stille. Karlen, jeg talte med,
sov i Kammer med den Gakkkle og var vant til
Fløite-spillet, som man kakk blive det til Perpendiklens Skag
eller Kobbersmedens Hankren, naar han i en række as
Aar har været vor rabo.
Jeg gik til mit Bærelse, lukkede Døreu, kkkekk jeg
syntes dog at høre de tø Fløitetøner; de klang, søm
naar langt borte Bikkden bevæger Floiekk paa et Taarn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
